Rigsrevisionen skal nu undersøge de kritisable forhold på Luftfartsskolen, som er statens skole for flymekanikere og civile piloter. Herunder om Undervisningsministeriet har levet op til sin tilsynspligt med skolen. 'Ser alvorligt ud' »Det begynder at se alvorligt ud«, siger statsrevisor Henrik Thorup (DF). Som beskrevet i Politiken viser en intern revisionsrapport, at Luftfartsskolen fra 1998 har haft så eskalerende underskud, at der siden 2000 reelt ingen penge har været til at betale gæld eller den daglige drift. Pynt og dyre indkøb Alligevel har den tidligere direktør - med ledelsens godkendelse - købt ualmindeligt dyrt ind, hvilket rapporten stærkt kritiserer. Rapporten viste også, at ledelsen pyntede på de interne regnskaber. Rigsrevisionen er borgernes garant for, at deres skattepenge bruges korrekt og har tidligere kritiseret de økonomiske forhold på Luftfartsskolen. Undersøgelse skal lægges frem Henrik Thorup ønsker få Rigsrevisionens undersøgelse af de kritisable forhold på skolen, som er kommet frem den seneste uges tid. Luftfartsskolen er i dag fusioneret med den selvejende institution Teknisk Erhvervsskole Center. Undervisningsministeriet, som har tilsynspligt med skolerne, har løbende holdt møder med skolens daværende direktør og bestyrelsesformand om den anstrengte økonomi, samt drøftet om uddannelsen kunne flyttes til et andet ministerium. 'Ikke tilstrækkeligt' Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Henrik Thorup. »Ministeriet kan ikke bare tage dem over til en kop kaffe og så høre, hvordan det går«, siger han og derfor skal Rigsrevisionen også undersøge, om ministeriet har levet op til sin tilsynspligt. Bestyrelsens ansvar Det var den daværende direktør Bjørn Wichmand, der havde det daglige ansvar for at økonomien hang - eller retter ikke hang - sammen. Men det overordnede ansvar havde bestyrelsen med daværende formand John Højlund Olsen i spidsen. Et forretningsudvalg, hvor John Højlund Olsen også sad, fulgte økonomien endnu tættere. Ingen godkendelse af referater siden 1999 Men fra og med et forretningsudvalgsmøde 23. august 1999 - hvorfra der i øvrigt ikke er taget referat - fremlægges referaterne fra møderne ikke længere til godkendelse. Og den interne revisorrapport konkluderer da også, at fra og med 1999 bliver bestyrelsens løbende budgetopfølgning da også mindre kontinuerlig. 'Ualmindeligt optimistisk' Når bestyrelsen tager stilling til manglen på penge, så sker det på en ualmindelig optimistisk baggrund, viser rapporten. For eksempel får bestyrelsen på et møde 11. december 2000 at vide, at skolen har et underskud de første tre kvartaler på 9,3 millioner kroner. Alligevel regner bestyrelsen med at skolen, inden året er omme, når et nulresultat. Professor: Ikke så lige til Men om bestyrelsen rent faktisk har svigtet sit ansvar, er svært at sige, vurderer professor i erhvervsret på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted. Han påpeger, at der kan være tale om to typer ansvar. Et moralsk - at økonomien kører ordentligt - og et juridisk. Lang line til bestyrelser »Det må komme an på en konkret vurdering. Men generelt har en bestyrelse en ganske lang line, når vi taler om at forsøge at redde virksomheden, så længe de efter bedste evne har forsøgt at varetage virksomhedens interesser. Man accepterer en vis optimisme - men på et tidspunkt må den også sætte hælene i. En almindelig virksomhed var måske gået i betalingsstandsning. Det er lidt mere kompliceret med en selvejende institution, som tit er undergivet andre spilleregler. Men stadig har bestyrelsen ansvaret for, at man ikke kører med underskud hele tiden«, siger han.