De amerikanske medier kan i disse dage berette om stigende problemer med ukrudtssorter, der er blevet resistente over for sprøjtemidlet Roundup. Resistensen er blevet et problem i en række stater som en direkte konsekvens af genteknologiens massive indtog på de amerikanske marker. Langt størstedelen af gmo-afgrøderne er designet til at være resistente mod sprøjtegiften Roundup. Med andre ord kan afgrøden overleve den sprøjtegift, som ukrudtet dør af. Sådan var det i hvert fald. Men efter at de Roundup-resistente afgrøder har indtaget de amerikanske marker, er brugen af Roundup eksploderet. Nye problemer Og det har ført til nye problemer for både de gensplejsede planter og sprøjtegiften: »I de sidste år er ukrudt, der ikke kan slås ned med Roundup, dukket op i Maryland, Californien, Tennessee, Ohio og Indiana«, skriver avisen New York Times, der citerer amerikanske universitetsfolk for, at det er nødvendigt på længere sigt at mindske brugen af den type gensplejsning. Med en stigning af Roundup-forbruget, der ifølge rapporter er på op til 250 procent, er der blevet 'survival of the fittest'-tilstande i markerne. Og de sjældne ukrudtsplanter, der kan modstå roundup, har haft mulighed for at boltre sig, så de nu udgør hele stammer af resistente planter, som Roundup ikke kan dræbe. Derfor er der igen behov for ældre og mere giftige midler. Mindsker ikke den danske iver De amerikanske tilstande mindsker dog ikke Dansk Landbrugs iver efter at få gensplejsningen indført i Danmark. »Når brugen af Roundup i USA er steget så markant, skyldes det, at de stadig brugte nogle gamle og væsentligt mere giftige sprøjtemidler, som vi i Danmark er sluppet af med herhjemme for 10-15 år siden. Vi har slet ikke brug for den type af gensplejsning«, siger Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug. Når flere organisationer alligevel mener, at de amerikanske erfaringer er værd at lytte til, skyldes det, at de viser, at gensplejsningen ikke bare er en let løsning på alverdens problemer. 'Gensplejsningen er ikke problemløseren' Mens de såkaldte herbicidresistente planter nedbragte brugen af én type belastende sprøjtemidler, fik de brugen af en anden mindre giftig type til at eksplodere så meget, at de nu igen kan blive afhængige af skrappere midler. »Det er et udtryk for, at gensplejsningen ikke er den problemløser, vi tror, det ér. Det har folk sagt siden 1978, men så simpelt er det ikke. Erfaringerne fra USA er, at problemløsningen fører nye problemer med sig«, siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening. Kan ikke se problemet Blandt de virksomheder, der har allermest interesse i genteknologien i Danmark, er DLF-Trifolium. Firmaet er klar med en herbicidresistent roe, og har flere forskellige andre produkter i laboratoriet. Forskningschef Klaus K. Nielsen har svært ved at se problemet med spredning af gift-resistens. »Resistens mod et sprøjtemiddel giver jo kun den naturlige plante en fordel, hvis der bliver sprøjtet. I naturen giver det ingen fordel at være gensplejset til ikke at kunne tåle et sprøjtemiddel«, siger han. Negativ debat Han mener, at debatten i det hele taget er negativt drejet og peger på en undersøgelse fra Reading-universitet i England, der viser, at brugen af sprøjtemidler faldt med 22 millioner kilo i 2000 på grund af gensplejsning. Den danske forbrugermodstand mod gensplejsningen blev igen fremlagt i en rapport i denne uge. Men modstanden er ikke kun et problem for virksomhederne i vesten. Den første undersøgelse af sin slags i Kina viser, at også her er størstedelen af de adspurgte forbrugere skeptiske.