Et flertal uden om regeringen er åbent overfor, at den danske jord kan blive gmo-frit territorium. Fødevareministeren har ellers netop lanceret en rapport, der skulle være det første skridt i retningen mod gensplejsning i dansk planteavl. Langt fra godt nok Rapporten fastslår, at gensplejset landbrug kan lade sig gøre i Danmark for langt de fleste afgrøders vedkommende. Men »nej«, siger et flertal i Folketinget. Det er langtfra godt nok. »Vi kan på ingen måde støtte op om, at der kommer gensplejsede afgrøder ud på de danske marker ud fra den dokumentation, der foreligger nu«, siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti. Overfladisk Han mener, at det er alt for overfladisk kun at kigge på, om gensplejsning kan lade sig gøre. Rapporter på baggrund af de nordamerikanske undersøgelser tegner ikke et entydigt billede af, om gensplejsningen er en ren økonomisk gevinst. »Vi skal have mere dybdegående økonomiske analyser af, hvad gensplejsning får af konsekvenser for specielt landmændenes økonomi«, siger han. Omvendt analyse Samtidig vil Christian H. Hansen have analyseret de økonomiske muligheder i at erklære Danmark som gmo-fri zone. Måske kan det give store markedsfordele på eksportmarkederne at være garanteret 100 procent konventionel, mener han. »Vi kræver også den omvendte analyse - hvad vil det økonomisk betyde for Danmark, hvis vi vælger at være gmo-frit. Den analyse er endnu ikke lavet. Vi ved ikke, om det måske er det mest økonomisk rentable«. Med Dansk Folkepartis holding er der et skeptisk flertal mod gensplejsede afgrøder uden om regeringen. Det er ellers i denne uge, at alle genteknologiske interessenter er blevet inviteret til høring af fødevareministeren på baggrund af den såkaldte sameksistens-rapport. Den konkluderer, at 11 ud af 15 undersøgte afgrøder kan dyrkes som gensplejsede planter i Danmark. For tyndt grundlag Tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) bakker op om Christian H. Hansens forslag om at analysere gevinsten ved at være et gensplejsningsfrit Danmark. Hun vil ikke afvise en senere åbning over for gensplejsede afgrøder. Men hun mener, at ministeriets nuværende rapport er et alt for tyndt grundlag at indføre gensplejset planteavl på. »Der skal laves mere dybdegående analyser, før vi kan give grønt lys. Vores allerstørste bekymring, som endnu ikke er afklaret, er, hvem der skal dække udgifterne, hvis gensplejset sæd spreder sig. Målet må være at skabe et politisk flertal uden om regeringen, indtil der er kommet svar på alle uafklarede spørgsmål«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























