Statens skole for flymekanikere og civile piloter - det er for eksempel dem, der flyver for SAS - har indtil for ganske nylig haft så dårlig økonomi, at skolens kreditværdighed blev betragtet som lig nul og dens evne til at betale sine regninger som umådelig dårlig. På blot tre år har skolen brugt så mange penge, at det seneste regnskab viser et driftsunderskud på 11,8 mio. kr. og oparbejdet et underskud på skolens egenkapital på 15,1 mio. kr. 'Lyder sindssygt' »Det lyder helt sindssygt. Man har i den grad ikke sat tæring efter næring. Det underskud er simpelthen for stort«, siger uddannelsesordfører for Enhedslisten og medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg Pernille Rosenkrantz-Theil. Underskuddet er så stort, på trods af at Undervisningsministeriet har slået en streg over et lån på 8,7 mio. kr. Luftfartsskolen er en ud af en håndfuld pilotskoler, der er godkendt til at uddanne civile piloter efter strenge internationale bestemmelser, de såkaldte JAR-regler. Selvejende institution Mens de andre er privatejede, er Luftfartsskolen en selvejende institution under Undervisningsministeriet, som er slået sammen med tre andre skoler og nu ligger under Teknisk Erhvervsskole Center, TEC. Luftfartsskolens uddannelse af flymekanikere og piloter sker dels for skatteydernes penge, dels for pilotelevernes egenbetaling på 650.000 kroner. Trægt ministerium Indtil skolen fusionerede, var John Højlund Olsen i årevis formand for skolens bestyrelse. Han er også næstformand i fagforeningen Dansk Metal. Han forklarer underskuddet med, at uddannelserne løbende blev reformeret, hvilket betød ændrede krav til skolen. »I et år kunne vi for eksempel stort set ikke tage flymekanikerelever ind, fordi økonomien og bekendtgørelsen ikke var på plads fra ministeriets side. Men der skulle jo stadig være penge til lærere til de andre elever og til driften«, siger han. Så mens færre elever meldte sig på skolen, brugte den flere penge på løn, ledelse og administration. Personaleudgifterne per årselev steg med 32 procent fra 1997 til 2000. Og selvom der ikke kommer flere medarbejdere, steg udgifterne til ledelse og administration fra 1996 til 1999 med 107 procent, viser regnskaber. Revisionsundersøgelse Bestyrelsen på Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) har iværksat en omfattende revisionsundersøgelse af en lang række bilag. »Vi vil gerne have afdækket, hvis noget er foregået forkert. Vi har bedt et revisionsfirma løbe alle bilag igennem. Jeg ved, der er bilag uden angivelse af navn og formål. Det er ikke ensbetydende med, at pengene ikke er gået til et fornuftigt formål. Men der, hvor revisionen ikke kan forklare, hvad der er sket, får den tidligere direktør lov til at komme med en forklaring. Kan han ikke komme med en fornuftig forklaring, må vi tage det op i bestyrelsen. Min indstilling vil være, at så må der komme et krav om at få dem tilbagebetalt. Jeg vil sige det på den måde, at jeg er også formand for Dansk El-Forbund og det havde aldrig kunnet foregå sådan hos os«, siger TEC's bestyrelsesformand, Erik Andersson. Den tidligere direktør, Bjørn Wichmand, har ingen problemer med, at bilag fra hans hånd nu studeres nærgående. »Det har jeg det godt nok med. Der er ikke noget at komme efter«, siger han.