Med planlagte finanspolitiske lempelser på ca. 4.800 mia. kr. står det klarere og klarere, at Bush-regeringen opfører sig som en narkoman, der har brug for stadig større stimulanser for at holde tilværelsen ud. Den skæve kurs, der har gjort amerikanerne til vækstjunkier, blev indledt i 1990'ernes glade IT-dage, hvor befolkningen blev vænnet til og fortalt, at vedvarende meget høje økonomiske vækstrater og personlig gældsætning er en tilstand, der kan opretholdes uden synderlige skadesvirkninger. Behov for vækst Nu kradser lavvæksten, men med udsigt til præsidentvalget i 2004 er det åbenbart magtpåliggende for præsident Bush at udskyde eller helt annullere tilbagevenden til lavere og mere normale vækstrater. Problemet er, at USA dermed forstærker den usunde opbygning af offentlig gæld, som indledtes med Bush-regeringens første skattepakke i 2001 - den kom efter terrorangrebet 11. september. Budgetunderskud på minimum tre procent Det enorme skifte i USA's balance på de offentlige finanser kan illustreres ved, at Clinton-regeringen i 2000 regnede med et budgetoverskud på tre procent af samfundsproduktionen (BNP) i år. Som det ser ud nu, bliver der i stedet et budgetunderskud på minimum tre procent af BNP - og her er virkningerne af skattepakken - som hvis den gennemføres i sin helhed lemper med ca. en procent af BNP - ikke indregnet. Samtidig har USA historisk store underskud på betalingsbalancen (ca. fem procent af BNP) uden udsigt til, at der kan rettes op på det i de nærmeste år. Tid til afvænning Den fundamentale sundhedstilstand i amerikansk økonomi bliver altså dårligere og dårligere, og som tilfældet er med narkomanen, ender det galt, hvis der ikke gribes ind med afvænning. Går der tilpas lang tid, vokser gældsproblemerne sig så store, at tilpasningen måske skal tages i et kæmpe hug - en kold tyrker i lighed med den danske kartoffelkur i 1986. Tilpasningen kan komme ad frivillighedens vej via meget store finanspolitiske stramninger, der skal rette op på gældssituationen. Eller også bliver amerikanerne straffet af de finansielle markeder via dramatiske fald i dollarkursen og rentestigninger. Pinefuld genopretning truer Kommer det så langt, har amerikanerne ikke bare gjort stor og udnødvendig skade på sig selv; de må igennem en pinefuld genopretning med lave vækstrater og stigende arbejdsløshed Men ikke kun amerikanerne vil lide. Resten af verden vil lide sammen med dem. I Europa vil euroen og kronen stige til skade for eksporten, den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Historiske erfaringer viser, at en genopretning af betalingsbalancen i USA meget vel ske via et markant fald i dollarkursen, som udløses af manglende tillid til amerikansk økonomi. Samtidig vil en genopretning af USA's offentlige finanser inddrage købekraft fra befolkningen, og det vil sænken væksten. Paradoks Man kan paradoksalt nok også stille spørgsmålstegn ved, om de planlagte lempelser på 7.800 kr. per skatteborger i 2003 overhovedet kan sparke gang i den amerikanske vækst. Hvis den amerikanske befolkning kan gennemskue, at de gode gaver, der gives nu, bliver inddraget senere hen, kan det være, at de slet ikke bruger pengene på forbrug og investeringer, men i stedet sparer dem op til de (forventede) dårligere tider. Det er nogenlunde den situation, Japan er i. Adskillige vækstpakker er prellet af på japanerne, fordi de gennemskuer, at det offentlige gældsbjerg sikkert vælter ned oven i hovedet på dem.