Det lave renteniveau øger risikoen for, at pensionsselskaberne i al diskretion foretager en omfordeling mellem de enkelte kundegrupper for at sikre afkastet til de gamle kunder med en garantirente på 4,5 procent. Problemet med omfordelingen bliver aktuelt, hvis det lave renteniveau fortsætter, og pensionsselskaberne ikke kan sikre sig et afkast på 4,5 procent efter skat. I så tilfælde kan nye kunder med en garantirente på 1,5 procent risikere at skulle aflevere en del af afkastet til de gamle kunder. På den baggrund finder pensionseksperten professor Anders Grosen fra Handelshøjskolen i Århus det »lidt betænkeligt« for nye kunder at sætte deres penge i de gamle pensionsselskaber med massive økonomiske forpligtelser over for de gamle 4,5 procent kunder. Upræcise regler Officielt har pensionsselskaberne ikke lov til at omfordele afkastet, men reglerne er mildt sagt noget upræcise. I den officielle bekendtgørelse om det såkaldte kontributionsprincip hedder det således, at der ikke må foretages nogen omfordeling blandt kunderne i »væsentligt omfang«. Finanstilsynet vil imidlertid ikke ud med, hvor grænsen for en acceptabel omfordeling blandt pensionskunderne ligger. Direktør i tilsynet Henrik Bjerre-Nielsen fastslår over for Politiken, at den manglende oplysning over for offentligheden sker af hensyn til disciplineringen af sektoren. »Pensionsselskaberne skal over for os forklare, hvordan de fordeler afkastet til deres kunder. Og derefter tager vi stilling til, om reglerne overholdes. Hvis vi melder ud med en konkret grænse for den acceptable omfordeling, så vil pensionsselskaberne have en tilskyndelse til at gå lige til stregen,« siger han. Tær på egenkapitalen Henrik Bjerre-Nielsen peger på, at pensionsselskaberne som hovedregel ikke må omfordele midler i »væsentligt omfang« blandt de enkelte grupper af pensionskunder, ud over hvad der er skrevet i de enkelte pensionsaftaler. Hvis pensionsselskaberne ikke kan opdrive et afkast, der sikrer kundernes garanterede rente, er der i princippet kun et sted at hente midlerne, nemlig hos selskabets egenkapital. Anders Grosen vurderer dog, at omfordelingsrisikoen for pensionsopsparere med en garantirente på kun 1,5 procent er reel. »I en situation med et lavt renteniveau, er der en risiko for, at en større del af afkastet går til de gamle kunder med en garantirente på 4,5 procent. Og det skaber et omfordelingsproblem«, påpeger han. Pensionsselskabernes problemer med de gamle 4,5 procent-kunder betyder da også, at selskaberne i et vist omfang forsøger at få kundernes formue flyttet over i de såkaldte Unit Link-ordninger, hvor kunden bærer hele risikoen. Pensionsselskabet Codan har således tidligere bebudet, at alle gamle kunder i år skal have tilbuddet om gratis at kunne flytte pensionsformuen over i den nyligt lancerede pensionsordning, TidsPension. Den gratis flytning skal ses i lyset af, at kunderne normalt betaler 15.000- 20.000 kroner for at flytte en pensionsordning uden jobskifte.