Der bliver skåret dramatisk i torskefiskeriet i Nordsøen næste år. Alt for dramatisk, lyder det fra fiskerne, mens miljøorganisationerne mener, at det slet ikke er nok at reducere torskekvoterne med de 45 procent, som EU's fiskeriministre blev enige om fredag aften efter fem dages intense forhandlinger. Ni dages torskefiskeri om måneden Forhandlinger som også førte til, at der fra 1. februar bliver indført andre begrænsninger af Nordsøfiskeriet for at sikre en genopretning af torskebestandene. Blandt andet må fiskerne kun fange torsk ni dage om måneden. Endelig bliver støtten til nybyggeri udfaset. Rulle: Den dårligste aftale nogensinde Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle, synes, det er den dårligste aftale, der nogensinde er truffet for havmiljøet, fiskebestandene og fiskerne, og han forudser, at endnu flere danske fiskere vil forlade det kriseramte erhverv. »Det eneste, som denne aftale er positiv over for, er politikerne, som nok mener, at nu har de reddet ansigt, men det har intet med realiteterne i havet at gøre. Det er hverken sagligt eller fagligt. Intet af det«, siger Bent Rulle. 'Videnskaben er bagefter' Han afviser samtidig påstanden om, at torsken skulle være truet. »Den biologiske rådgivning er som sædvanlig to-tre år bagud. Torsken har det ganske udmærket«, siger fiskernes formand. WWF: Inkonsekvent Det passer ikke, siger Verdensnaturfonden, WWF's, generalsekretær Kim Carstensen: »Den samlede videnskab siger det modsatte. At der skulle være torsk nok i Østersøen, må man længere ud på havet med«. Kim Carstensen mener, at forliget om den fremtidige fiskeripolitik i EU ikke vil løse problemerne: »Det er vel det klareste eksempel på, at dette er en inkonsekvent reform. EU-kommissionen spillede ud med en reduktion på 80 procent, og man landede på 45. Det vil føre til fortsat deroute for torskebestanden og være til skade for fiskeriets langsigtede indtjening. Fiskeriministrene burde have indført et fangststop for torsk på tre-fem år«, siger han. Kuller og ledighed Landsforeningen Levende Hav, der arbejder for et bæredygtigt fiskeri, kalder i en pressemeddelelse forliget »dansk formandskuller«. Foreningen peger blandt andet på, at problemet med udsmid af fisk uundgåeligt vil vokse, når der indføres lavere kvoter og større kontrol«. Vil koste arbejdspladser Udsmid rammer også de ansatte i fiskeindustrien, som vil miste halvdelen af sit danske råvaregrundlag. »Det vil koste mange arbejdspladser«, siger Jens Tellefsen, formand for Dansk Fisk, som repræsenterer fiskeindustrien under Dansk Industri. Behersket opbakning på Christiansborg På Christiansborg er der politisk opbakning til fiskeriaftalen, omend den er noget kølig. Mens regeringspartierne og Socialdemokraterne mener, at kompromiset trods alt landede fornuftigt, betegner SF det som en elendig løsning, og Dansk Folkeparti mener, at regeringen burde have fået et bedre resultat med hjem til Danmark. V: Grænsen må være nået nu Venstres fødevareordfører, Jens Kirk, betegner den 45 procent lavere torskekvote som »drastisk«: »Nu må grænsen også være nået. Hvis 45 procent ikke kan gøre det, så tror jeg ikke mindre kan gøre det. Nu skal man altså give det to-tre år, så vi kan få ro omkring det her. Det er uanstændigt, at man hvert eneste år sætter nye foranstaltninger i gang«, siger Jens Kirk. K: Nødt til at være acceptabelt De Konservatives fødevareordfører, Else Theill Sørensen, kalder også fiskekvoten for en voldsom reduktion, men peger på, at det var oppe mod ønsker om en reduktion på 80 procent. »Det bliver nødt til at være acceptabelt«, siger hun om kompromiset. DF: Behov for klare regler for sanktioner Dansk Folkepartis formand for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen, mener imidlertid, at fiskerireformen er for drastisk et tiltag over for fiskerne. Han efterlyser desuden klare regler for sanktioner mod de EU-lande, som ikke overholder fiskekvoterne så nidkært som Danmark, og siger, at fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) burde være kommet hjem med et bedre resultat. S: Svært at vurdere Socialdemokraternes EU-ordfører, tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen, kan ikke umiddelbart vurdere, om kompromiset på en 45 procents kvote er det rette balance. Han peger på to afgørende forudsætninger for partiets støtte: For det første, at forliget må virke, for det andet at der bliver tale om en reduktion af kapaciteten. SF: Ikke tilstrækkelige garantier for ophugning Netop reduktionen af fiskeflåden er SF's problem. Fødevareordfører, Kristen Touborg, mener, at fiskerireformen slet ikke gør tilstrækkeligt for at sikre, at der ophugges nok fiskerifartøjer, når der bygges nye. Fischler: Godt på lang sigt Heller ikke internationalt er begejstringen for aftalen overvældende. EU's fiskerikommissær Franz Fischler fik ikke en så stram reform, som han havde ønsket sig. Men han glæder sig over, at der vil ske en reduktion i fiskeriflåden. »Den nye fiskeripolitik tjener i det mindste fiskerne på lang sigt. Man kan jo ikke bare se til, at udviklingen går i den forkerte retning. Men det skal heller ikke forties, at det på kort sigt får store konsekvenser for fiskerne«, siger Fischler. Den tyske fiskeriminister Renate Kühnast, som ligesom sin svenske kollega stemte imod reformpakken, siger, at reformen ikke er tilstrækkeligt vidtgående.