I Sverige og Holland har man i flere år måtte skrive på udvalgte fødevarer, at de er sunde, og det har de lokale forbrugerorganisationer overvejende positive erfaringer med. Det står i kontrast til de danske forbrugerorganisationer, Forbrugerrådet og Forbrugerinformationen, der absolut ikke sætter pris på sundhedsstemplet mad. I både Holland og Sverige melder man dog om store problemer med at tjekke om virksomhederne overholder reglerne for hvilke produkter, der må sundhedsstemples. Kontrol er nødvendig I Sverige må man skrive på madens emballage, at den er sund, hvis den for eksempel indeholder fiber, calcium eller er fedtfattig. Og det er den svenske forbrugermyndighed Konsumentverket jævnt tilfreds med: »De områder hvor man må sundhedsstemple, ligger helt på linje med de generelle fødevareprincipper, så derfor er vi ikke så bange for, at forbrugerne skal få skæve kostvaner af det. Før det blev lovligt i starten af 1990'erne, var vi lidt nervøse for, om det ville forskyde folks kostvaner, at der nu stod på noget mad, at det var specielt sundt, men det er der ikke noget, der tyder på, at det generelt har gjort«, fortæller afdelingsdirektør Barbro Turesson fra Konsumentverket men understreger dog, at der ikke er lavet nogen samlede undersøgelser af forbrugerenes adfærd på baggrund af de lovprisende emballager. Der har dog været enkelte problemer, blandt andet med markedsføringen af en fedtfattig margarine, der for et par år siden blev introduceret på det svenske marked. Selvom der i teksten ikke stod, at den var til unge, så var markedsføringen primært med unge, smukke mennesker. Og det resulterede i at en masse helt unge piger gik over til margarinen, selvom de på grund af voksealderen havde behov for den mere kalk- og fedtholdige version. »Eksemplet understreger nødvendigheden af at produkter kun markedsføres til den målgruppe der rent faktisk kan have gavn af dem«, siger Barbro Turesson, der også understreger, at det er nødvendigt løbende at holde godt øje med hvad virksomhederne skriver på deres produkter, da reglerne ofte er blevet overtrådt. Ingen dokumentation I Holland har det altid været lovligt at skrive på de forskellige fødevarer, at de indeholdt det ene eller det andet og derfor virker mod for eksempel kræft eller hjertekarsygdomme. Den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond har heller aldrig lavet undersøgelse på, hvordan forbrugeradfærden er blevet påvirket af dette. »Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvordan det påvirker forbrugerne, men vi har ikke set nogle tegn på, at det skulle være problematisk. Så derfor har vi aldrig set nærmere på sagen. Vi oplever dog ofte, at en producent skriver positive ting på produkter som slet ikke er dokumenteret sunde, og det er meget problematisk for forbrugerne«, siger fødevaremedarbejder på Consumentenbond Annimik Vanderlaan. Glidebane De udenlandske erfaringer overrasker ikke Gitte Gross fra Forbrugerrådet. »Vi kan jo netop se, at når man først åbner op for sundhedsanprisninger, så skrider det hele. Det vil kræve en enorm kontrol fra myndighedernes side at overvåge, om reglerne holdes, og det tvivler jeg på, at de har ressourcer til«, siger hun.