Det trækker op til en konfrontation om den garanterede mindsterente på pensionsopsparinger til næste år. I de seneste dage har en række pensionsselskaber meldt ud, at deres kunder kan forvente at få deres opsparing forrentet med 4,5 pct. efter skat til næste år. Men i samme åndedrag forbeholder selskaberne sig ret til at sænke renten, hvis de økonomiske forudsætninger ændrer sig. »De 4,5 pct. er et naturligt niveau, hvis det går som forventet. Men man kan godt frygte, at nogle selskaber må sætte renten ned i løbet af året«, siger formanden for pensionsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension, adm. direktør i AP Pension, Holger Dock. Ingen margin at give af Allerede i 2001 var der enkelte selskaber, der i løbet af året måtte nedsætte den såkaldte depotrente eller kontorente. Men det var fra et langt højere niveau. Problemet er, at langt de fleste pensionsopsparere oprindeligt er blevet garanteret en mindsterente på deres pensionsopsparing på 4,5 pct. om året. Der er altså ikke længere nogen margin at tage af. Uhørt diskussion Den pressede situation for pensionsselskaberne med faldende aktiekurser og lav rente har derfor udløst en hidtil uhørt diskussion om, hvordan den garanterede mindsterente på de 4,5 pct. i pensionsaftalerne egentlig skal forstås. Skal det være år for år - eller skal der blot være tale om en forrentning på 4,5 pct. i gennemsnit set over hele opsparingsperioden. Fortolkning kan variere »Jeg tror, at de fleste er enige om, at opsparerne ikke er garanteret en rente på 4,5 pct. i de enkelte år. Rentegarantien skal ses som et gennemsnit i løbet af forsikringsperioden. Ikke i det enkelte år nødvendigvis«, siger Holger Dock. Han vil dog ikke afvise, at det kan variere fra selskab til selskab. I sidste ende kan det altså blive nødvendigt at granske det, der står med småt i den enkelte pensionsaftale. Den opfattelse deles af Finanstilsynet, der holder øje med pensionsselskaberne. Den enkelte aftale »Udgangspunktet er helt klart. Hvis selskabet har lovet kunden noget, så skal det stå ved det. Men i sidste ende afhænger det af, hvad der står i den enkelte aftale«, siger direktør i tilsynet, Henrik Bjerre-Nielsen. Han oplyser, at Finanstilsynet allerede har mulighed for at gribe ind, når selskaberne melder deres depotrenter ud her i december. »Pensionsselskaberne skal anmelde deres depotrenter hos os, og vi fører løbende tilsyn med anmeldelserne. Så vi har mulighed for at gribe ind, hvis vi finder det nødvendigt. Men der kan selvfølgelig altid være en risiko for, at selskabet anmelder noget andet end det, der står i forsikringsaftalerne. I sidste ende er det en sag for domstolene. Vores opgave er at sørge for, at der er penge nok i selskaberne til, at de kan leve op til deres forpligtelser«, siger Henrik Bjerre-Nielsen.