Mangel på regn i Norge og Sverige og flaskehalse i det nordiske elsystem presser elpriserne mod nye bjergtinder. Vandkraften kører på pumperne, og alle tilgængelige kabler mellem de nordiske lande er rødglødende. Norges regering opfordrer forbrugere og virksomheder til at spare på strømmen og har sågar planer for rationering af el klar til brug. Norge, Sverige, Finland og Danmark hænger elmæssigt så tæt sammen, at den dramatiske vandmangel i de skandinaviske elve også rammer danske forbrugere. De firmaer og elhandelsselskaber, der har behov for at købe strøm på spotmarkedet, betaler mere end det dobbelte af det 'normale' niveau på 15-20 øre per kilowatttime (se grafik). Hvis man i dag skal købe strøm til hele 2003, så gætter markedet på, at det vil koste 37,13 øre per kilowatttime, og det er skyhøjt. Fra 20. oktober til nu er den samlede elregning for de nordiske lande for 2003 på papiret steget med astronomiske 70 milliarder kroner. Eltra afviser krise Administrerende direktør Georg Styrbro fra Eltra, der styrer elmarkedet i Vestdanmark, afviser lige som den norske energiminister, der endnu er tale om krise, men han medgiver, at det nordiske elmarked står over for en afgørende test. »Priserne svinger op og ned, men det er jo også meningen med markedet. Det interessante at se nu er, om forbruget dæmpes«, siger Georg Styrbro. Administrerende direktør Poul Lind fra NESA påpeger, at mens Norge og Sverige både slås med høje priser og fare for strømmangel, så »nøjes« Danmark med høje priser. »Vi kommer ikke til at mangle strøm i Danmark«, forsikrer Poul Lind. For lidt vand nordpå Hovedproblemet er, at vandkraftværkerne i Norge og Sverige mangler vand til 24 milliarder kilowatttimer el. Det svarer til totredjedel af Danmarks forbrug på et år. Forventningen i branchen er, at de høje elpriser meget snart vil lokke storindustrien i Norge (metalværker) og Finland (papirproduktion) til at sælge deres gunstigt indkøbte strøm dyrt videre og drosle egen produktion ned. Elbesparelser og vedvarende regn kan give lavere priser, hvilket også gælder en genstart af to nedbrudte østersøkabler mellem Falster ogTyskland og mellem Sverige og Polen. Kontinentet kan hjælpe med lavere priser, men der næppe mere at hente fra Rusland, der allerede har lugtet guld og sat fuld fart på kedler og akraftværker. Modsat taler en kold vinter og et stigende elforbrug for mere dramatik. Kilder i branchen vurderer, at kulde kan sende elpriserne op på en krone per kilowatttime. Flere flaskehalse Problem nummer to handler om flaskehalse. Når elmarkedet i Norden fungerer optimalt, så er elprisen den samme fra Nordkap til Kruså. Men det er langt fra tilfældet i øjeblikket. Vestdanmark har markant lavere priser end resten. I Jylland og Fyns-området er elprisen et kompromis mellem de høje nordiske og lavere tyske priser. Georg Styrbro forklarer, at en flaskehals mellem Aalborg og Århus forhindrer en del jysk strøm i at komme til Norge. Eltra har kæmpet for en ny ledning i årevis, men folkelig modstand har udskudt ledningen til 2004. Også internt i Norge og Sverige er der flaskehalse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























