Arbejdsløse, pensionister og lønmodtagere i Danmark kan bare slappe af og glæde sig til EU's udvidelse, lyder det glade budskab fra Socialforskningsinstituttet i en rapport, der offentliggøres mandag. Den udbredte frygt for, at billig polsk arbejdskraft vil fortrænge de danske lønmodtagere, holder ikke. Vil styrke velfærden Den er lige så ubegrundet som bekymringen for, at de danske velfærdsydelser og det danske serviceniveau bliver presset ned af konkurrencen fra de nye medlemslande. Optagelsen af de ti nye lande i EU vil tværtimod styrke den danske velfærdspolitik, siger seniorforsker Jon Kvist, der har forsøgt at sammenfatte al tilgængelig forskning i de sociale konsekvenser af udvidelsen i to forholdsvis korte og letlæste rapporter. Den ene handler om konsekvenserne for arbejdsmarkedet, den anden om konsekvenserne for den offentlige velfærdspolitik. Illegal trafik har ikke noget med udvidelsen at gøre En af de helt store bekymringer er den stigende import af sort og billig arbejdskraft fra Polen og de baltiske lande. En undersøgelse fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet skønner, at det illegale importerede arbejde er vokset med ti pct. over tre år og i år svarer til ca. 1.640 fuldtidsansatte. Dermed går staten glip af næsten 500 millioner kroner i skat og moms. »Men det er en illegal trafik, der ikke har noget med udvidelsen at gøre. Efter udvidelsen vil de få lettere ved arbejde legalt, så de skal betale skat og moms. Og hvis vi ønsker det, kan vi stille krav om, at det skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår«, siger Jon Kvist. 'Ikke mange vil flytte sig' Han regner med, at der nok vil være flere østeuropæere, som vil søge arbejde i Danmark. Han kan ikke give noget kvalificeret gæt på omfanget, men erfaringerne fra tidligere udvidelser med Spanien, Portugal og Grækenland tyder ikke på, at ret mange vil flytte sig. Desværre, tilføjer han. Brug for arbejdskraft For vi kan allerede nu se, at der bliver brug for en meget større import af arbejdskraft end den, vi kan håbe på fra de østeuropæiske lande. Til gengæld viser erfaringerne, at det er folk med mellemuddannelser - f. eks. sygeplejersker og ingeniører - der er mest mobile, og det er også dem, vi har mest brug for. »Problemet er ikke vores, men de nye landes. Deres aldringsproblem bliver endnu større end vores, og de vil få endnu mere brug for arbejdskraften«, siger Jon Kvist. Ingen grund til bekymring Han ser heller ingen som helst grund til at bekymre sig på velfærdsstatens vegne. Nok har de nordiske lande en meget større offentlig sektor end de østeuropæiske lande, men det stiller os ikke ringere i konkurrencen. Værn mod kriser Tværtimod viser det sig, at de lande, som har den største offentlige sektor, også er de mest åbne økonomier med størst succes på det globale marked. Forklaringen er, at den store offentlig sektor gør det lettere at komme igennem selv store kriser. »Finland kom sig f.eks. forholdsvis hurtigt efter Sovjetunionens sammenbrud, der fra den ene dag til den anden lagde finsk økonomi i ruiner. Det siger noget om den nordiske velfærdsstats levedygtighed«, siger Jon Kvist. Og hvis der endelig skulle være et problem, så hænger det på globaliseringen - ikke på udvidelsen, tilføjer han. Har svigtet i øst De sociale problemer i udvidelsen ligger snarere i Østeuropa, hvor EU i høj grad har svigtet, fremgår det af rapporten. Både EU, Verdensbanken og IMF har op gennem 1990'erne stillet kontante krav om liberalisering af blandt andet boligmarkedet og brødpriserne. Det har skabt betydelig fattigdom, som EU ikke har gjort noget alvorligt for at imødegå i forbindelse med optagelsen. Tager tid i Østeuropa Det overvældende flertal i de østeuropæiske lande ønsker en velfærdsstat, der i grove træk minder om den vesteuropæiske. Men det kommer til at tage tid. På det økonomiske område har udvidelsen stort set været en realitet i årevis, men det har ikke betydet noget kvantespring i velfærdsudviklingen. En fjerde velfærdsmodel De sociale og økonomiske problemer i Østeuropa er nogle andre end vore, og derfor vil vi sandsynligvis se udviklingen af en helt fjerde velfærdsmodel - ved siden af den nordiske, centraleuropæiske og sydeuropæiske, forventer Jon Kvist. »Men man kan stadig tale om en europæisk velfærdsmodel. Meningsmålingerne viser, at troen på kollektive løsninger stort set er den samme i øst og vest - og adskiller Europa fra f.eks. USA, Asien og Afrika«, siger Jon Kvist.