De grønlandske og canadiske eskimoer går nu til kamp mod virksomheders misbrug af deres kulturarv. Ligesom maorierne, der kæmper en indædt kamp mod danske Lego, oplever inuitterne i stigende omfang, at deres kulturarv udnyttes af internationale virksomheder. Modeskaberen Donna Karan har for nylig kopieret oprindelige inuitmønstre og brugt det i sine designs. Og i Japan har en foretagsom virksomhed specialiseret sig i at sælge grønlandske tupilak-figurer over internettet; ikke i ben eller skind, men fremstillet i vaskeægte plastik. »Inuitternes situation svarer fuldstændig til maoriernes. Inuitterne er også et politisk og økonomisk marginaliseret folkeslag, der oplever, at internationale virksomheder slår mønt på deres kulturelle arv. Heldigvis er inuitterne nu selv gået ind i kampen for at forsvare sig mod det tyveri og misbrug, der foregår, i et tæt samarbejde med andre oprindelige folk«, siger Tove Søvndal, seniorrådgiver for Grønlands Hjemmestyre. Kamp for rettigheder Som tilfældet er med maorierne har inuitterne startet kampen for at bevare rettighederne til deres egen kultur; eller rettere erobre dem tilbage fra de multinationale virksomheder. Men det er svært, for ikke at sige umuligt at tvinge internationale virksomheder i knæ, viser de hidtidige erfaringer. »Sidste år opdagede vi, at modekoncernen Donna Karan efterlignede et af vores klassiske inuit-mønstre. Vores søsterorganisation i Canada klagede til Donna Karan, men der er intet kommet ud af sagen«, siger Aqqaluk Lynge.Han er formand for ICC, en international organisation, der kæmper for eskimoernes rettigheder. Arbejde for at sikre rettigheder Verden over arbejdes der ellers for at sikre oprindelige folks ret til selv at forvalte deres intellektuelle rettigheder. Det sker bl.a. i Det Permanente Forum under FN og i WIPO, World Intellectual Property Organization, som er en international interesseorganisation, der har til formål at beskytte retten til litteratur og andet intellektuelt arbejde. Men ifølge projektleder Ole Reitov fra Center for Kultursamarbejde med Udviklingslande, CKU, skrider arbejdet langsomt frem. »Det her område er lovløst land. Oprindelige folk har ingen rettigheder og ingen til at repræsentere sig over for de store virksomheder, der udnytter alt fra musik, over tøjmønstre og navne til planter. Det er enorme beløb, som de oprindelige rettighedshavere går glip af«, siger Ole Reitov fra CKU, der om 14 dage er med til at arrangere en international konference i København om emnet. Inuit-arv som Lego I ICC mener Aqqaluk Lynge, at det er høje tid, at emnet kommer på dagsordenen. »Vi mangler ressourcer, hvis vi skal gå efter de virksomheder, der bruger vores kulturarv til produkter. Vi får god hjælp fra Hjemmestyret, men det er begrænset, hvad vi har fået af støtte fra Danmark«, siger Aqqaluk Lynge. Apropos Legos kamp mod maorierne, så fik ICC-formanden for et par år siden en henvendelse fra Lego, der viste interesse for inuitkulturen. »Det var mit indtryk, at Lego ville bruge inuit-arven i en ny serie legetøj. Jeg meddelte, at det i givet fald skulle ske i et samarbejde med os. Det afviste Lego, og siden har jeg ikke hørt fra dem«, siger Aqqaluk Lynge, der opfatter forløbet som et klassisk eksempel på, at virksomhederne gerne vil have adgang til inuitternes kulturarv, men helst uden at betale en krone.