De gule stjerner lyste op på det dybblå tæppe. De europæiske farver skinnede også igennem fra talerstolen på podiet. Både finnen Erkki Liikanen og belgieren Phillippe Busquin - medlemmer af EU-kommissionen - talte om, at europæerne sakker bag efter både USA og Japan. Sammen med videnskabsminister Helge Sander åbnede de mandag konferencen, IST 2002, om fremtidens teknologier, i Bella Centret. De mange ældre koster dyrt De to kommissærer er ikke alene om bekymringerne: Hvis ikke danskerne og resten af europæerne tager sig sammen, så kommer vi til at tjene for lidt til at forsørge vores ældre - i det hele taget finansiere vores velfærdssamfund, mener professor Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus og tidligere medlem af regeringens forskningskommission. »Mange af EU-landene har store problemer med at finansiere de stadig flere ældres behov. Derfor er det svært at finde pengene til noget, som er en langsigtet investering som forskning«, siger Nina Smith. Det bider sig selv i halen: Dermed kommer europæerne også til at mangle den viden, som de skal tjene penge på, når flere ældre skal forsørges i fremtiden. Tre procent af BNP på forskning Helt så pessimistisk er videnskabsminister Helge Sander dog ikke. Ifølge ham bruger Danmark godt to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forskning og udvikling. Målet er, at samtlige EU-landene bruger tre procent af BNP på forskning og udvikling i år 2010. Helge Sander mener, at det giver regeringen de næste syv finanslove til at nå målet. Finsk forbillede »Jeg stiller mig stærkt tvivlende overfor, at vi når målet om at bruge tre procent af BNP på forskning. Så skal der i hvert fald ske noget ganske andet i den politiske proces«, siger Nina Smith. Hun henviser til, hvad der skete i Finland i begyndelsen af 1990'erne. Landet var på hælene efter at have mistet store indtægter fra det russiske marked, hvorfor finnerne begyndte at satse på forskning, og landet er i dag blandt de førende i Europa inden for forskning i telekommunikation. »Nu begynder de at høste gevinsterne af deres satsning. De klarer sig godt på alle parametre, der vedrører vidensøkonomien«, siger Nina Smith. Langt hovedparten af den finske forskning og udvikling finansieres af telekoncernen Nokia, der producerer mere end hver tredje mobiltelefon, der bliver solgt verden over«. Dyb kløft skal passeres »Jeg kommer fra et land, der har gjort det. Det er kun et spørgsmål om at tage et politisk valg«, siger Erkki Likanen, kommissær med ansvaret for erhverv og informationsteknologi i EU. I dag er det kun EU-medlemslandene Sverige og Finland, der bruger tre procent eller mere på forskning og udvikling. Erkki Likanen peger på, at det er en dyb kløft, europæerne skal over. Han peger på, at amerikanerne står for 52 procent af verdens forskning i ny teknologi, mens europæerne kun finansierer 17 procent. Resultatet er mindre vækst i Europa end i USA. Reform af europæisk forskning Hans kollega Phillippe Busquin, der er EU-kommisær for forskning, mener, at svaret er en reform af europæisk forskning, så forskernes viden bliver udnyttet bedre af virksomhederne. Han mener, at europæerne tidligere har vist potentialet med standarden for mobiltelefoni GSM, der i dag dækker størstedelen af verden.