En lønforhøjelse på 40 procent. Det er kravet fra Englands 50.000 brandmænd. Ellers har de truet med en række strejker i efteråret, den første allerede i næste uge. Strejkerne vil blive den største faglige aktion i Storbritannien siden 1970'erne. Fare for kædereaktion Strejketruslen er yderst ubehagelig for premierminister Tony Blair og hans New Labour-regering. Hvis brandmændene ikke er på plads, kan andre offentligt ansatte nemlig nægte at arbejde med henvisning til, at sikkerheden ikke er i orden. Det kan betyde, at for eksempel togførerne i undergrundsbanen, skolelærere og postarbejdere holder fri på brandmændenes strejkedage. Dermed vil hele det britiske samfund blive ramt. Hjælp fra militæret Regeringen er ganske vist ved at mobilisere militæret til at overtage en del af brandvæsenets opgaver. Men dels er der kun 19.000 soldater til at dække 50.000 brandmænds job, dels bruger militæret 50 år gamle brandsprøjter, de såkaldte Grønne Gudinder, så sikkerhedsniveauet vil være lavere. Londons borgmester, Ken Livingstone, har advaret om, at strejken kan koste menneskeliv. Brandmændenes løn har siden den sidste strejke i 1978 været forbundet med lønstigningerne i den private sektor. Men de seneste år er lønnen i den offentlige sektor steget hurtigere, og brandmændene har fået flere opgaver i forbindelse med redningsarbejde. Derfor kræver de 40 procent mere i løn, som angiveligt svarer til den sidste snes års efterslæb. Det vil bringe en brandmands månedsløn op fra 21.500 kroner til 30.000 kroner - på linje med en politibetjent, en lokomotivfører og en midaldrende skolelærer. Blair slår syv kors for sig Premierminister Tony Blair har slået syv kors for sig: »Ingen regering kan bøje sig for et lønkrav af denne størrelse«, sagde Blair i det britiske parlament. Han frygter en række følgevirkninger: nye krav fra andre offentligt ansatte, at stigende lønudgifter æder de ekstrabevillinger op, som regeringen punger ud med for at forbedre den offentlige sektor, samt at ekstra lønudgifter vil sætte inflationen i vejret. Foreløbig er brandmændene tilbudt fire procent i lønforhøjelse. Det har de naturligvis afvist. Regeringens næste træk har været at nedsætte en 'uvildig kommission', som skal regne på, hvad der er ret og rimeligt i forhold til brandmændenes nye opgaver. Sagen gået i hårdknude Men dels vil brandmændene ikke samarbejde med kommissionen, dels vil den første komme med et resultat om en måneds tid. Og da er brandmændenes strejker allerede i fuld gang. Et desperat forsøg på at løse hårdknuden startede torsdag aften, hvor vicepremierminister John Prescott, der selv har en fortid i fagbevægelsen, startede møder med brandmændenes ledere. Hård duo Andrew Gilchrist er brandmændenes topmand. Han er 42 år, uddannet brandmand, og det er kun to år siden, han blev valgt til generalsekretær. Han er medlem af Labour og tilhører partiets venstrefløj, som ikke er imponeret over New Labours midtersøgende linje. En af hans nærmeste venner er Bob Crow, der får nyligt blev valgt til formand for en af Storbritanniens største fagforeninger, og som har stået bag mere end 30 strejker inden for de sidste ti år. Dermed har Tony Blair fået en modstander af format, som ikke bøjer sig af partihensyn. »Der er kun lønnen at tale om«, siger Andrew Gilchrist og tilføjer: »Regeringen har seks dage til at løse konflikten, inden den sætter menneskeliv på spil«.