Alene i år har næsten 20 bøger om stress set dagens lys på det danske bogmarked. Med visdomsord om alt fra den moderne stressepidemi, til hvordan man udnytter sin stress. Fagbladene bugner af skrækhistorier om mennesker, som er bukket under for et ulideligt arbejdspres, og konsulentvirksomheder lever godt på at underholde om, hvordan man kortlægger stressfaktorer og griner sig til et bedre arbejdsliv. Selvforstærkende effekt I de forgangne fem dage har Den Europæiske Arbejdsmiljøuge forsøgt at tage stressen af arbejdet med et væld af stressede arbejdsmiljøarrangementer i Europa. »Al denne stress-snak kan være stressende i sig selv. Det har selvfølgelig en selvforstærkende effekt«, siger overlæge Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden. »Men det virker på den måde, at man får sat ind og helbredt nogle mennesker. Selvom der kan følge lidt sygelighed med en stresskampagne, er der ingen vej udenom. Vi er nødt til at informere, og så vil det efterhånden finde sit naturlige niveau, der ikke indebærer den oppustede interesse, som der nok er i disse år«, siger Jes Gerlach. Han og andre stressforskere er enige om, at stress - selvom det ikke er et nyt fænomen - er et problem af stigende omfang. Arbejdets uendelighed Stress eksisterer i hverdagen både hos rengøringskonen, der skal nå det hele på den halve tid, og hos sagsbehandleren, hvis arbejdstid er udflydende, og som tager jobbet med sig hjem i form af bippende telefoner og fyldte mailboxe. 'Arbejdets uendelighed' kalder Jes Gerlach fænomenet, som plager mange danskere. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet oplever langt flere i dag end for bare fem år siden, at jobbet konstant kræver deres opmærksomhed. Familier dobler op »Den formelle arbejdstid er faldende, men den reelle arbejdstid er ved gud stigende. Færre og færre mennesker har en klart defineret arbejdstid, og familien er gået fra en samlet arbejdstid uden for hjemmet på 50 timer til mere end 80 - så i dobbelt forstand arbejder vi mere, end vi nogensinde har gjort. Og det skal vi skal lære at administrere«, siger Johan Peter Palludan, direktør i Institut for Fremtidsforskning. Hvor vi førhen 'blev administreret' af arbejdsgiveren på jobbet, er vi i dag selv i højere grad ansvarlige for at administrere os selv og vores tid. Det indebærer at være opmærksom, når alarmlamperne blinker, og kroppen har brug for en pause. HKere kan ikke stoppe I landets største fagforening, HK, kniber det med at sige stop i tide. Forbundet oplever for tiden »en eksplosion« i henvendelser fra folk, der er udmattede og ikke kan mere. Det er baggrunden for, at HK har gjort stress til sit vigtigste fagpolitiske indsatsområde inden for arbejdsmiljø og netop åbnet en stresshjemmeside. »Stress er noget, vi tager dybt alvorligt. Vi vil gerne udføre vores arbejde ordentligt, men har ikke længere tid til en frokostpause - vi sidder og spiser foran skærmen. Det er en syg udvikling«, siger arbejdsmiljøkonsulent i HK Anna Juncker, der ikke er ene om at efterlyse stresspolitikker på sine medlemmers arbejdspladser. Meget få steder har stresspolitik Kun de færreste virksomheder har en stresspolitik, der f.eks. gør det legalt at lægge sig syg eller melde fra, når opgaverne hober sig op. Men det er nødvendigt, så man ved, hvad man stiller op, når en medarbejder føler sig udbrændt, mener speciallæge Jørgen Lund fra stressklinikken i Skodsborg. »Stresspolitikkens fornemmeste opgave er at overflødiggøre sig selv - den skal være en hjælp til at nedbryde nogle tabuer, som stadigvæk er der, indtil vi får en normal, fornuftig holdning til stress. Det er det, der er fidusen«, fastslår Jørgen Lund.