I løbet af de næste fire år vil Københavns Kommune bygge op mod 1.000 særboliger, der er skræddersyet til alkoholikere, stofmisbrugere, handikappede, psykiske syge, utilpassede grønlændere og andre marginaliserede. Der er tale om en ny type boliger, hvor de svage grupper kommer til at bo dør om dør i samme ejendom. Bryder med hidtidig bolig-tanke Dermed bryder kommunen med den tidligere filosofi om at blande stærke og svage befolkningsgrupper for at få de svage grupper integreret blandt almindelige familier. Med initiativet går København stik mod tendensen til kun at bygge boliger til gode skatteydere, der er blottet for sociale problemer. 40 mio. i støtte Konkret yder kommunen 40 millioner kroner i støtte til byggeri af særboliger, men reelt får den boliger for mere end en halv milliard kroner, fordi støtten til almennyttigt byggeri er på syv procent af den samlede byggesum. Der er allerede lavet aftale med 31 boligselskaber om at opføre boligerne. 'Der skal ikke kunne bygges til de rige' »Vi skal have en mangfoldig sammensætning af beboere, så der skal ikke kun bygges boliger til rige skatteborgere«, siger socialborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF). I de senere år er de svage grupper blevet flyttet ud af institutionerne, men springet til en almindelig lejlighed blandt 'normale' lejere er ofte for stort. De utilpassede kommer tit i konflikt med de øvrige lejere, hvis de for eksempel vender op og ned på dag og nat. En narkoman-opgang Derfor lægger Københavns Kommune op til at bygge for eksempel en opgang med ti lejligheder for narkomaner under behandling. Det kan være et sted, hvor der i øjeblikket er et hul i husrækken i en ganske almindelig gade. På den måde bliver de marginaliserede en del af et traditionelt miljø, men kan fortsat være i tæt kontakt med en 'social vicevært', som bliver tilknyttet opgangen og står for den professionelle hjælp fra kommunens side. 'Brug for en særlig indsats' »Der er brug for en særlig indsats over for de særligt belastede grupper, der både for kommunen og boligafdelingerne er et problem at huse. En række mennesketyper, som, hvis de boede i bofællesskaber eller andre lignende boliger, ville fungere bedre. Det er mennesker, som vi typisk meget hurtigt smider ud igen, fordi de er dårlige naboer«, siger KAB-direktør Jesper Nygård, der peger på, at de svage grupper ofte selv føler sig dårligt tilpas blandt almindelige familier. Der kan dog sagtens opstå problemer med at få opført de nye boliger. De attraktive grunde mellem boligblokkene blive ofte brugt til boldbaner, grillpladser eller legepladser. Derfor er det svært at 'sælge' ideen. Forholdet til naboerne »Hovedproblemet bliver at overbevise kommende naboer om, at det er en god idé at opføre en opgang med udstødte ved siden af deres boliger. Men al erfaring viser, at når de bor tre til syv sammen med personale på, så er det bedre, end hvis de bor enkeltvis og generer naboerne«, siger Jesper Nygård. Aftalen med de 31 boligselskaber betyder, at der bliver bygget et sted mellem 600 og 1.200 særboliger alt efter prisen på den enkelte bebyggelse. Der er allerede etableret 150 særboliger i eksisterende ejendomme i København.