En bitter strid om pensionen for omkring 200 A.P. Møller-medarbejdere i Storbritannien har bragt A.P. Møllers britiske datterselskab, The Maersk Company ltd., på kollisionskurs med Tony Blairs Labour-regering. Efter ugers ophedet debat lod den britiske arbejdsminister Andrew Smith tirsdag forstå, at han agter at skride ind over for det danskejede selskab, der har sat sindene gevaldigt i kog med en beslutning om at opsige pensionsordningen for 196 medarbejdere. Medarbejderne fulgte med, da rederiet i 1999 købte det amerikanske containerrederi Sealand. Maersk opsagde pensionsordning Sammen med selskabet og medarbejderne overtog A.P. Møller også pensionsforpligtelsen over for de ansatte, der var blevet lovet en fast procentdel af deres slutløn resten af livet fra første pensionsdag. Efter britisk lov spares pensionspengene op i en selvstændig fond, men ifølge The Maersk Companys egne opgørelser manglede der en million pund i fonden, allerede da Sealand blev købt. Fordi aktiekurserne efterfølgende er styrtdykket, har hullet vokset sig endnu større. Ifølge Maersk mangler der omkring 40 millioner kroner. Det beløb vil det danskejede selskab ikke selv spytte i kassen, og derfor skred man til det drastiske skridt at opsige ordningen. Og så brød helvede løs. Kun 60 procent af pensionspenge I stort opsatte forsidehistorier har de britiske aviser overgået sig selv i rædselshistorier om, hvor mange penge de 196 medarbejdere bliver snydt for. Da A.P. Møller har opsagt ordningen, får de ansatte nemlig kun omkring 60 procent af den pension, de oprindeligt var blevet lovet. Med det statslige pensionsråd i spidsen har iagttagere været enige om at stemple opsigelsen som 'urimelig' og sågar 'forkastelig'. Maersk er tavse The Maersk Company har kun i ringe grad taget del i debatten, men selskabet har dog gjort opmærksom på, at man bare vil have de 196 medarbejdere flyttet over i den pensionsordning, der gælder for alle gruppens medarbejdere. Her giver A.P. Møller et pensionstilskud på 10,5 pct. af lønnen til medarbejdere over 30 år, hvis de selv betaler 5 pct. Hidtil uhørt praksis Med til historien hører også, at mange britiske firmaer har indført pensionsordninger a la dem, vi kender i Danmark, men kun for nye medarbejdere. A.P. Møllers beslutning om at skrotte en allerede aftalt ordning med veltjente medarbejdere er så vidt vides ikke set før. Og spørgsmålet er, om det kommer til at ske igen. Arbejdsminister strammer lovgivning Tirsdag trådte arbejdsminister Andrew Smith massivt ind på scenen med en melding om, at han vil sætte en stopper for, at visse selskaber (læs: The Maersk Company) kan få lov at løbe fra allerede afgivne pensionsløfter. Rent praktisk ventes det, at arbejdsministeren strammer loven op, når han inden årets udgang fremlægger udkastet til en pensionsreform. Frygt for sneboldeffekt Når Andrew Smith er gået ind i sagen, skyldes det blandt andet en række krasbørstige udsagn fra regeringens eget rådgivningsorgan på pensionsområdet, Occupational Pensions Advisory Service (OPAS). Pensionsrådet har udtrykt frygt for, at The Maersk Company kan skabe en farlig sneboldeffekt, hvis regeringen ikke skrider effektivt ind. Mange andre firmapensionskasser har nemlig lige så store pengesorger som The Maersk Company, og også her vil arbejdsgiverne hellere end gerne slippe for at betale regningen. Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra The Maersk Company.