Langt de fleste danske pensionsopsparere har ikke lyst til at benytte sig af muligheden for at placere deres pensionsformue helt frit. Og for de fleste vil det kontante udbytte af deres eget frie investeringsvalg være ringere, end hvis pensionsselskaberne bestemte for dem, viser de hidtidige erfaringer fra pensionsbranchen. Behersket behov hos kunderne Regeringen og Dansk Folkeparti arbejder på at give Den Særlige Pensionsopsparing i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) fri, men kundernes behov for selv at jonglere med pensionsmidlerne er særdeles behersket. Hos pensionsselskabet PFA sætter kunderne aktuelt kun 3,6 procent af deres løbende pensionsindbetalinger ind på en ordning, hvor man kan vælge frit mellem forskellige aktie- og obligationspuljer. »Og det store paradoks er, at over to tredjedele af vores puljekunder alligevel overlader det til os at sammensætte deres pensionsopsparing«, siger direktør Dick Magnussen fra PFA. Pensionsselskabet klarer investeringen Han oplyser, at PFA som selskab i øjeblikket samlet set har under 10 procent i aktier, hvorimod de kunder, der bruger valgfriheden aktivt, typisk vælger omkring 70 procent i aktier. Dermed rammes de langt hårdere på grund af de store kursfald på aktierne. Denne sammensætning af investeringerne er en generel tendens i branchen. Ifølge pensionsselskabernes egen organisation, Forsikring og Pension, lader otte ud af ti private pensionskunder, som egentlig har en ordning med frit valg, alligevel deres pensionsselskab om at investere. Og erfaringer fra hele pensionsbranchen viser, at 70 procent af 'frit valg'-kunderne desuden vælger en eller anden form for rentegaranti. Typisk så man ved udbetaling af pensionen har en garanti for at få minimum nul procent i rente. Valgmuligheden har ingen interesse Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) har siden 2000 givet sine 1,4 millioner medlemmer mulighed for at placere en del af deres LD-opsparing i otte aktiepuljer og to obligationspuljer. Og resultaterne giver bestemt ikke nogen opmuntring i forhold til planerne om frit valg for Den Særlige Pensionsopsparing, mener afdelingschef Else Nyvang fra LD. »Jeg vil tro, at omkring 90 procent af dem, der har opsparing i Den Særlige Pension, ikke har nogen interesse i at gøre brug af en valgmulighed«, siger Else Nyvang. Hun henviser til, at kun 11 procent af de LD-medlemmer, der selv har valgt puljer, har opnået et afkast, der er lige så godt eller bedre end det, LD's egne eksperter har opnået.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen