Regeringens planer om at give lønmodtagerne frit valg til at beslutte, hvor de vil placere deres ATP-opsparing, risikerer at udvikle sig til et rent mareridt. Det er i hvert fald den erfaring, man har gjort i England, efter at daværende premierminister Margaret Thatcher i 1988 besluttede at give en lignende ordning i England fri. Samtidig vender flere uafhængige pensionseksperter sig mod regeringens ATP planer. »Jeg har meget svært ved at se de gode argumenter for, at ATP-ordningen skal gives fri. Der er tale om en ordning, som er fælles for hele Danmark. Den er billig at administrere, og den giver en solidarisk pensionsdækning til alle uanset deres risiko. ATP-ordningen hører med til basisdækningen i det danske pensionssystem, og jeg kan ikke se, hvorfor den skal gøres fri«, siger professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København, Niels Chr. Nielsen. Advarer mod liberalisering af ATP Han mener, at man skal længere ud i pensionssystemet, hvis man ønsker liberalisere det danske pensionssystem. Den holdning deles af lektor Peter Løchte Jørgensen, Aarhus Universitet. »Jeg er tilhænger af en vis form for liberalisering. Men ATP ordningen er nok ikke det første sted, man skal begynde. Det er en kendsgerning, at folk ikke altid er i stand til at tage vare på sig selv. Derfor kommer man ikke uden om, at der er brug for et vist formynderi«, siger Peter Løchte Jørgensen, som hellere ser en liberalisering i forhold til arbejdsmarkedspensionerne. Tanken om at give større individuel frihed til medlemmer af obligatoriske ordninger er ikke ny. Det er også prøvet i andre lande. F.eks. i England, hvor erfaringerne har været dyrtkøbte. Dyrekøbte britiske erfaringer I 1988 besluttede den daværende Margaret Thatcher-regering at give den såkaldte SERPS-ordning fri. SERPS-ordningen kan på mange måder sammenlignes med den danske ATP-ordning. SERPS var finansieret af bidrag, pensionerne afhang af lønnen som erhvervsaktiv, og en fuld pension krævede 20 års bidragsbetaling. Der blev giver betydelige skattebegunstigelser til personer, som valgte at forlade SERPS inden 1993, og det frie valg - 'contracting out' - blev voldsomt promoveret af private pensionsselskaber. Effekten udeblev ikke. Knapt 6 millioner lønmodtagere valgte at forlade SERPS til fordel for en 'private personel pension'. Det viste sig imidlertid hurtigt, at den voldsomme succes for de private pensioner byggede på skuppelløse, provisionslønnede og dårligt uddannede sælgere kombineret med forbrugernes manglende indsigt i pensionsforhold. Resultatet blev en af de største skandaler kendt som 'The misselling scandal'. 2,5 mio. lønmodtagere mistede pensionspenge I 1994 kunne revisorer fra det internationale revisionsselskab Coopers & Lybrand konstatere, at omkring 2,5 millioner af de lønmodtagere, som valgte den private pension, ville have været bedre stillet, hvis de var blevet i SERPS. De store tabere var lavindkomstgrupperne, som kunne se frem til endog betydelige forringelser af deres samlede pensioner. Kritikken var ubønhørlig, og selv velrenommerede selskaber i hobevis blev slæbt i retten. Endnu er det juridiske efterspil ikke afsluttet, men i juni i år opgjorde det britiske finanstilsyn, at der indtil videre er udbetalt 11,8 milliarder pund - ca. 135 milliarder kroner - i kompensation til ca. 1,7 millioner mennesker. »Erfaringerne oven på skandalen har været overordentligt smertefulde og har trukket dybe spor i britisk pensionspolitik lige siden. Læren for regeringer i andre lande, som tænker på at liberalisere de grundlæggende pensioner, er, hvor uhyre vanskeligt og vigtigt det er at sikre sig, at den enkelte har en reel mulighed for at vurdere, om det er en god ide at benytte sig af friheden. Om han får en fair deal«, siger Colin Singer, partner i det ansete konsulentfirma Watson Wyatt i London, som har fulgt sagen nøje gennem alle årene.