Klemmeforbud på nye øldåser

Skal danskerne have pant tilbage for deres dåseøl, skal de vænne sig fra at klemme det skrøbelige metal. - Foto: Kim Agersten !          e
Skal danskerne have pant tilbage for deres dåseøl, skal de vænne sig fra at klemme det skrøbelige metal. - Foto: Kim Agersten ! e
Lyt til artiklen

Fra på mandag kan danskerne med ren samvittighed købe dåser med øl og sodavand herhjemme. Ligesom med de velkendte flasker i glas og plast skal forbrugerne betale pant for dåserne. Men skal den tørstige dansker have sine pantkroner tilbage, må han udvise en vis form for forsigtighed under og efter nedskyldningen. De fleste af os har vel på et eller andet tidspunkt siddet med en dåseroyal fra syd for grænsen og forsøgt at klemme den sammen til ukendelighed. Nogle af os har måske endda i et øjebliks kådhed klasket den tomme øldåse hårdt i panden, så den i et splitsekund blev foldet sammen til en tiendedel. Alt det er forbudt, når det gælder dåser, der er købt i Danmark - i hvert fald hvis man vil have sin pant tilbage. Nu skal tommel- og pegefinger holdes i ro og ikke klemme for hårdt om det skrøbelige aluminium. Dåsepølse til genbrug De nye maskiner, der fra på mandag skal tage imod de tomme dåser og sprøjte kvitteringer med pantpenge ud, er nemlig indrettet, så de kun kan tage imod pæne og velholdte dåser. Er dåserne for krøllede, kan stregkoden ikke aflæses, og så er der ingen pant. Købmanden kan forsøge at aflæse koden med en håndskanner, men stadigvæk kræver det, at der er adgang til stregkoden, der ikke må være ødelagt. De intakte dåser med stregkoder og pantmærker udløser til gengæld halvanden krone i pant og ryger i store gennemsigtige plasticsække videre til Dansk Retursystems terminaler i enten Vejle eller Hedehusene. Her hælder en flok medarbejdere dåserne på rullebånd, hvorefter de bliver kvast noget så eftertrykkeligt i maskiner, der langsomt men sikkert ud af et rør trykker en farvestrålende aluminiumspølse ud af et rør. Dåsepølsen bliver solgt videre til industrien, der genbruger aluminiumet. Langt dyrere Men om maskinerne får travlt er tvivlsomt. COOP Danmark, det tidligere hed FDB, spår nemlig, at de fleste forbrugere vil gå uden om dåserne. Til organisationens eget blad, COOP, siger tørvaredirektør, Niels Munck, der har ansvaret for indkøb af øl og vand, således, at 30 dåseøl vil komme til at koste omkring 30 kroner mere end det tilsvarende antal flaskeøl. Prisforskellen skyldes ifølge direktøren blandt andet, at emballageafgiften reelt er 50 øre højere pr. dåse end pr. flaske. Afgiften på flasker og dåser er umiddelbart den samme, nemlig 50 øre for en emballage til 33 cl. Men de 50 øre er for flaskens vedkommende fordelt på hver af de omkring 30 gange, den genbruges. Altså bliver afgiften for en flaske reelt lidt under to øre, mens den for dåsen, der ikke genpåfyldes, er 50 øre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her