Langtidsledige føler sig kørt ud på et sidespor af arbejdsformidlingen (AF). Kontakten mellem de arbejdsløse og AF-medarbejderne er sparsom og upersonlig, og det kan resultere i, at færre kunder i jobbutikken får, hvad de kom efter - nemlig en billet til arbejdsmarkedet. Det fortæller en undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). »I lovgivningen er der krav om, at der skal være individuelt fokus på den enkelte lediges behov. Men undersøgelsen viser, at en del af de ledige ikke føler sig inddraget i planlægningen af deres aktiveringsforløb. Mange ville gerne have mere hjælp og flere personlige samtaler«, siger forskningsassistent i AKF Dorte Caswell, som har lavet undersøgelsen sammen med seniorforsker Leena Eskelinen. Undersøgelsen bygger på personlige interview med 20 langtidsledige fra AF-regionerne i Storstrøm og Viborg. Interviewene skal ses i sammenhæng med en tidligere spørgeskemaundersøgelse blandt 1.175 langtidsledige. Den afslørede bl.a., at hver tredje savner flere ansigt til ansigt-samtaler med AF, og at fire ud af ti har svært ved at se formålet med deres individuelle handlingsplan. Individuel vejledning Regionschef i AF-Storstrøm Jan Hendeliowitz er enig i, at der er behov for individuel vejledning. Men han mener ikke, at problemet er skyld i færre arbejdspladser. Ifølge ham kommer de fleste ledige rent faktisk i job som følge af deres handlingsplan. »For os er det vigtigt at se, hvordan det går personen som konsekvens af handlingsplanen. Men vi vil selvfølgelig gerne gøre mere for at sikre den lediges bevidsthed om, hvad formålet med planen er«, siger Jan Hendeliowitz. Han understreger, at den enkelte person har et selvstændigt ansvar for at finde ud, hvad vedkommende gerne vil. Hvis den langtidsledige ikke bliver inddraget nok i planlægningen, så deltager vedkommende snarere af pligt end af lyst, mener Dorte Caswell. »I den situation bliver aktiveringen uvedkommende for den ledige, og så mindskes udbyttet af aktiveringen. Det sætter spørgsmålstegn ved, om AF yder en tilstrækkelig indsats i forhold til dem, som ikke selv har en klar forestilling om, hvad de kan og vil«, siger hun. Utilfredsheden er størst blandt dem, som ikke er afklarede med, hvad de præcis har lyst til, forklarer hun. De AF-kunder, som ved, hvad de vil med deres fremtidige arbejdsliv, oplever oftere, at den hjælpende hånd fra AF har været brugbar. Forskel på hjælp Jan Hendeliowitz siger, der er stor forskel på, hvor meget hjælp og støtte, de ledige skal have. »Nogle har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid og har ingen forestilling om en fremtid i beskæftigelse - dem skal vi i højere grad rådgive om jobmuligheder. Det er en gruppe, som tit har personlige problemer, og dem skal vi skal fange op«, medgiver han. Han forklarer videre, at AF-Storstrøm har lavet samarbejdsaftaler med kommunerne i regionen for bedre at kunne afdække såvel de lediges sociale problemer som deres behov på arbejdsmarkedet og dermed tilbyde dem en mere nuanceret indsats.