Antallet af uønskede e-mail-reklamer - junk-mail - eksploderer. Landets største teleselskab TDC får årligt 20.000 klager over egne kunder, der har sendt junk-mail. Nyt EU-direktiv skal dæmme op for problemet. Forureningen med reklame-e-mail strømmer ud over forbrugerne på internettet, der i deres elektroniske postkasser tæppebombes med reklamer for porno, hurtigt tjente penge og evig potens. Danmarks største teleselskab, TDC, får godt 20.000 klager om året over egne kunder i TDC Internet, der misbruger deres abonnement til at masse-sende uønskede e-mail, de såkaldte junk-mail, ud over internettet. Men det er kun en brøkdel af det reelle problem. Flemming Guldberg Lassen, afdelingsleder i TDC Internet skønner, at det reelle antal junk-mail afsendt af TDC- kunder er op til 10 gange højere. »Det er snavs på skærmen«, siger Flemming Guldberg Lassen. Men klagerne til hjemlige TDC er blot en undseelig detalje i et globalt problem på internettet. Det amerikanske analyseinstitut Meta Group skønner, at junk-mail om et par år fylder op til 20 procent af trafikken på internettet. Gratis e-mailadresser spreder plagen Allerede nu er de danske unge, der bruger det verdensomspændende Microsoft Hotmail - som tilbyder gratis email postkasser - plaget af de påtrængende elektroniske kuponreklamer. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press fylder junk-mail op mod 80 procent af trafikken på Hotmail-systemet. Både topchefer i Microsoft og danske it-eksperter erkender, at de slås mod en flodbølge. Ikke så snart har de stoppet et hul, før det strømmer ind med elektroniske reklamer fra andre huller i de elektroniske dæmninger mod junk-mail. EU-direktiv vedtaget i sommer Et nyt EU-direktiv - der blev vedtaget 12. juli i år - lægger sig tæt op af det danske forbud i markedsføringsloven mod uønskede reklamer. Dog indeholder de nye EU-regler, der endnu ikke er føjet ind i danske love, et lille smuthul. Ifølge Peter Fogh Knudsen, jurist hos Forbrugerombudsmanden, får virksomheder lov til på eget initiativ at sende e-mail-reklamer til forbrugerne, hvis disse har givet de handlende deres mail-adresse. Og kun hvis reklamerne vedrører produkter, der ligner dem, som kunden tidligere har købt. Trods lempelsen i forhold til den danske regel er Forbrugerrådet tilfreds: »Det er godt langt hen ad vejen, at vi får fælles europæiske regler«, siger Willy Dyhr, afdelingschef i Forbrugerrådet. Men internettet er globalt og på sigt mener han, at det bedste ville være at få internationale aftaler om, hvad man må og ikke må på nettet.