Ingen virksomheder er større end Danmark. Men oliemastodonten ExxonMobil er med sine 95.000 ansatte større end Pakistan med godt 145 millioner indbyggere. Og bilkoncernen General Motors er større end både New Zealand og inka-indianernes hjemland Peru, viser rapport fra FN's handelsorganisation UNCTAD. Ifølge rapporten er hele 29 af verdens 100 største 'økonomier' virksomheder - ikke lande. General Electric og bilkoncernerne Ford, Daimler-Chrysler og Toyota kan alle præstere de samme økonomiske resultater som Nigeria. Og tobaksgiganten Philip Morris, der bl.a. producerer Marlboro-cigaretter, ligger på linje med Tunesien, Slovakiet og Guatemala. »Generelt vokser de største virksomheder hurtigere end lande«, siger UNCTAD's talsmand Miguel Perez-Ludena til Reuters. Målt på værditilvækst FN-organisationen har målt virksomhederne på deres værditilvækst - samme målestok som man bruger til at udregne landes bruttonationalprodukt (BNP). I 2000 stod de 100 største 'økonomier' samlet for 4,3 procent af hele klodens BNP. »Det her viser med al tydelighed, at virksomheder har en meget vigtig rolle at spille på det kommende FN-topmøde i Johannesburg om miljø og bæredygtig udvikling«, siger Morten Emil Hansen, ulandsorganisationen Ibis. »Men det er klart, at når en international virksomhed er større end et afrikansk land, er der ikke tale om et ligeværdigt forhold, hvis erhvervslivet indgår partnerskaber med for eksempel en afrikansk landsby eller en amazon-indianerstamme. Det er et problem, der bør diskuteres i Johannesburg«, tilføjer Morten Emil Hansen. 25. plads til Danmark På UNCTAD's liste over de 100 største 'økonomier' placeres Danmark som nummer 25. De 44 første pladser er alle indtaget af lande. Herefter melder ExxonMobil sig som nummer 45. Listen over de 100 største økonomier og virksomheder findes på www.unctad.org.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand