Mange danskere benytter sig tilsyneladende af Schengenaftalen og de deraf følgende åbne grænser til at smugle billig spiritus hjem fra syd for grænsen. Næsten halvdelen af al den spiritus, danskerne har købt inden for det seneste år, er således købt i butikker uden for Danmark. 47 pct. købt i udlandet Det viser en ny analyse foretaget af GfK Danmark A/S. Helt præcis køber danskerne 47,2 procent af deres spiritus i udlandet mod 41,4 procent ved sidste måling fra januar. De seneste salgstal fra de tyske grænsebutikker tegner samme billede. For eksempel er salget af Smirnoffvodka mere end fordoblet i forhold til sidste år. 'Deprimerende læsning' Gruppen af spiritusimportører i Danmark, som har bestilt undersøgelsen, mener, at de nye tal er deprimerende læsning. »Det er forfærdeligt for vores forretning, for vi lever jo af at sælge spiritus i Danmark. Det er et kæmpemæssigt beløb, vi går glip af på grund af grænsehandelen«, siger pr-manager Eva Veileborg Hald, der håber, at regeringen sætter en sænkning af spiritusafgifterne på finansloven for 2003. Det er dog ikke kun spiritusimportørerne, der går glip af et ukendt millionbeløb. Statskassen taber Når næsten halvdelen af al den spiritus, der drikkes i Danmark, er købt uden at betale afgifter og moms, er det også statskassen, det går ud over. Samtidig med at grænsehandlen med spiritus stiger, fanges der færre smuglere end nogensinde før. 'Foruroligende' Og det finder Eva Veileborg Hald foruroligende. »Vi véd, at der opererer professionelle smuglere dernede, men det er åbenbart ikke lykkedes tolderne at fange en eneste af dem«, siger Eva Veileborg Hald, der ikke bekymrer sig så meget over, at hr. og fru Jensen tager en enkelt flaske spiritus eller to for meget med over grænsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen