Bag Annie og Tim Tuckers villa i Clinton er der gravet et hul på otte gange fire meter. Her ville de have lavet en svømmepøl til deres gamle dage, men konstruktionen af pølen blev standset, fordi mediegiganten WorldCom, der har hjemme i Clinton, for en uge siden standsede betalingerne med en gæld på 41 mia. dollar. »Med mindre WorldCom bliver i stand til at fortsætte, så har vi mistet en fjerdedel af vores pensionsopsparing, og vi mistede også lidt, da energiselskabet Enron gik fallit«, fortæller Tim Tucker, 52, der ejer den eneste vinhandel i den lille by med 24.000 indbyggere. »Jeg havde regnet med at holde op og sælge forretningen senest, når jeg bliver 60, men som det ser ud nu, så har jeg ikke længere råd til det. Vi er endda blandt de heldige. Vi har et godt arbejde, og indtil videre er omsætningen ikke faldet i forretningen efter betalingsstandsningen. Den yngste af vores to børn blev færdig med college her i sommer, så det er 20.000, vi sparer på den konto. Der er flere ældre mennesker, som skulle leve af deres pensionsopsparing, anbragt i papirer, der skulle give en løbende udbetaling. Hvis pengene var anbragt i aktier i WorldCom, Enron eller andre it-selskaber, så er de i vanskeligheder«. Privat portefølje Annie og Tim Tucker har som de fleste mennesker i USA en privat portefølje af aktier og obligationer, som i deres tilfælde administreres af et investeringsselskab, som løbende holder dem underrettet om dispositionerne. Andre er medlem af særlige pensionskasser, der sørger for at anbringe npensionsopsparingen, hvor den ser ud til at give mest udbytte. For eksempel har Californias Public Employees Retirement System anbragt 387,5 mio. dollar i WorldCom. Et lignende beløb blev mistet, da Enron gik fallit. I de økonomiske opgangstider fra begyndelsen af 1990'erne syntes kommunikationsvirksomhedernes fremgang ikke at have nogen grænse, og sparepengene blev sat i deres aktier. Men det sidste års tid er der blevet afsløret det ene eksempel på fusk med regnskaberne efter det andet, så de kom til at vise bedre resultater, end der var belæg for. I WorldComs tilfælde var regnskabet for 2001 blevet forbedret med 3,85 mia. dollar ved at undlade nogle udgiftsposter i regnskabet. »Vi har måske nok været lidt naive«, indrømmer Annie Tucker. »Men det gik jo tilsyneladende så godt i den kæmpemæssige kontorbygning herude ved motorvejen. Vi var også lidt stolte af WorldCom, som er grundlagt her i Mississippi. Så det var naturligt at investere i det«. Hovedkvarter i chok WorldCom flyttede for fem år siden til det imponerende hovedkvarter i Clinton, hvor der er 2.000 ansatte. På sin højde var WorldCom verdens største kommunikationsselskab med 60.000 medarbejdere. Siden er 17.000 af dem blevet fyret uden aftrædelsesordninger. WorldCom var grundlagt i Mississippis hovedstad Jackson, som ligger 15 km fra Clinton. Men Clinton ligger tilstrækkeligt langt fra den store by til, at en almindelig klipning kun koster fem dollar. Nok er Mississippi den fattigste stat i USA, men alligevel. Stemningen i Clinton er chokeret og skuffet, men i de fleste tilfælde ikke anklagende eller bitter over for WorldCom. Der er dog undtagelser. Rick Accardo, der er forsikringsmand siger: »Det hele er et resultat af en dårlig forretningsmoral, som har udviklet sig i løbet af den sidste halve snes år her i USA. Virksomhedslederne puster regnskaberne op, fordi de i deres kontrakter har klausuler om, at de får bonusser og aktier, alt efter hvordan det går virksomheden økonomisk. Og aktierne sælger de, når de mærker, at det er ved at gå galt. Vi så det med Enron, og vi har set det med WorldCom. Bestyrelsen bevilgede Bernard J. Ebbers lån og lånegarantier på 375 mio. dollar, og i Forbes Magazine blev han opført som den 356.-rigeste mand i verden, sagde han under et besøg hos frisøren og understregede, at han ikke havde mistet penge, men havde nogle forældre, der var kommet i klemme. Ebbers måtte træde tilbage som øverste chef for WorldCom i april, efter at finanstilsynet havde afsløret uregelmæssigheder i regnskaberne«. Katastrofen udebliver Trods virksomhedens størrelse får betalingsstandsningen ikke katastrofale følger for den lille by. »Der var kun omkring 100 af de ansatte, der bosatte sig i Clinton, da WorldCom flyttede ud fra Jackson. De betaler indkomstskat som alle andre, og WorldCom betaler skoleskat. Men som led i flytningen af hovedkvarteret fik WorldCom 10 års frihed for ejendomsskat«, forklarer byens borgmester, Rosemary Aultman, der med et smil betegner sig og byens indbyggere som stærkt konservative. Republikanerne får aldrig under 80 pct. af stemmerne, når der er lokalvalg, så hun er ikke bange for valget i november. »Resten, der boede i en afstand på op til 45 miles fra Jackson, foretrak at blive, hvor de var, og køre et par miles mere. Det regner vi ikke så meget her i USA«. Oprindelig handelsplads Borgmesteren forklarer, at Clinton oprindeligt var en handelsplads, men kort efter 1800 blev der bygget et college i byen. Det blev et centrum, der holdt Clinton oppe, selv om den amerikanske borgerkrig stort set ødelagde Mississippis økonomi, og den er aldrig kommet sig siden. »Vores college har 4.000 studerende, hvoraf de 30.000 bor i byen, så det spiller en central rolle for vores økonomi. Herudover har vi fået opbygget et rigtig godt offentligt skolesystem, der har betydet, at byens befolkning er blevet fordoblet de sidste 35 år på grund af de gode offentlige skoler«. Hun antyder, at det hænger sammen med, at Clinton kun har en meget lille sort befolkning, der ellers udgør næsten 36 pct. af Mississippis befolkning. »Gennemsnitsindtægten i byen er 53.000 dollar, og 10 pct. af befolkningen har en akademisk uddannelse. Leveomkostningerne er lave, og vi har ikke hævet skatternes siden 1990. Der er meget ringe ledighed«, understreger hun. Hun peger også på, at byen trods sin beskedne størrelse er hjemsted for Delphia med 1.500 ansatte, der laver ledninger til bilers elektriske systemer for General Motors. Riverwood International laver emballage til CocaCola og har 500 ansatte. Borgmester Aultman, der indrømmer også at have tabt penge på WorldCom-aktier, erkender, at der er nogle, der er kommet i klemme, men, som hun siger, sådan er det jo på aktiemarkedet. Også hun siger, at stemningen i byen ikke er fjendtlig mod WorldCom, men at man er skuffet og forvirret. Ingen anede uråd »Hverken jeg eller mine venner og bekendte havde nogen anelse om, at der var noget galt«, siger hun. »Bernard Ebbers havde en beskeden livsstil her i byen. Han kørte rundt i en truck. Jeg ved selvfølgelig, at han har en stor gård i Canada. Det skulle ikke undre mig, hvis han i dette øjeblik sidder på en traktor dér og arbejder. Jeg håber, at det vil vise sig, at han er blevet ført bag lyset af sine medarbejdere«. WorldComs nye administrerende direktør, John Sidgmore, håber, at selskabet i løbet af et år kan komme af med tre fjerdedele af sin gæld og blive stabiliseret, men eksperter siger, at WorldComs skæbne først kendes om halvandet til to år. Men WorldCom har af den dommer, der er bobestyrer fået lov at låne to mia. dollar, så der kan betales lønninger det næste år. WorldComs betalingsstandsning får i første omgang ingen konsekvenser for de omkring 20 mio. forbrugere i USA. Selskabets værdier er opgivet til 107 mia. dollar, men der er ingen penge i kassen. I sidste uge kunne WorldCom ikke betale 74 mio. i renter af gælden.