Kun 77 ud af 381 lokomotivførere har taget imod tilbuddet fra Arriva om at køre togene på de midt- og vestjyske strækninger fra nytår. Det offentliggjorde Arriva sent mandag aften. Ifølge landsformanden for lokomotivførerne, Henrik Mortensen, er fravalget af Arriva de DSB-ansattes protest. »Det er en protest dels mod licitationssagens forløb, dels mod den måde Arriva har præsenteret sig på over for lokomotivførerne. På deres første præsentationsmøde var de for dårlige til at sælge, hvad et skift i arbejdsplads ville betyde for den enkeltes hverdag. I bund og grund ønsker folk at blive i DSB«, siger Henrik Mortensen. Vandt licitation foran DSB Det var Arriva, der kort før nytår løb med licitationen for næsen af DSB. En meget omtalt licitationssag, da DSB's tilbud var langt billigere end Arrivas, der vandt. Trafikminister Flemming Hansens (K) skønnede, at DSB ikke ville kunne leve op til den lovede billige pris, og valgte derfor Arriva. Et valg, der nu har fået Statsansattes Kartel til at lægge sag an mod ministeriet for brud på EU's principper om ligebehandling og gennemsigtighed. Heller ikke Arrivas tilbud om en årlig lønbonus på 24.000 kroner - eller en lønstigning omkring ti procent - til lokomotivførerne, der skifter holdeplads, har hjulpet synderligt. Mangler hver anden lokofører Arriva skal bruge omkring 140 nye lokomotivførere til at bringe jyder frem og tilbage på de nyerhvervede strækninger og mangler altså stadig knap halvdelen. »Resultatet er, hvad vi forventede. Vi var godt klar over, at ikke alle de 381 adspurgte lokomotivførere ville over til os. For mange handler det om at blive ved det kendte. Som en lokomotivfører fra Struer sagde til mig: »Vi er jo tryghedsnarkomaner«. For en tjenestemand, der måske i generationer har kørt for Statsbanerne, er det at skifte arbejde næsten på niveau med at skifte ægtefælle«, siger administrerende direktør i Arriva Tog, Ernst Frendesen. Godt arbejdsmiljø i DSB Men ifølge landsformanden for lokomotivførerne er årsagen til, at kun hver femte har taget imod tilbuddet, ikke en idyllisering af tjenestemandsfunktionen. »Korpsånden i statens tjeneste er ikke så udbredt længere. Det skyldes snarere, at DSB er blevet en væsentlig bedre virksomhed at være ansat i end for eksempelvis 15 år siden. Den er godt drevet, og arbejdsmiljøet og hverdagen for medarbejderen er god«, siger landsformanden for lokomotivførerne, Henrik Mortensen. Blandt dem, der har taget imod tilbuddet, er det hovedsageligt lokomotivførere tilknyttet Struerområdet, hvor udsigten til et andet job på DSB's spor synes svær. Arrivas kontrakt varer otte år Arriva's licitation gælder i otte år, hvorefter aftalen igen skal i udbud. Det er i denne periode, at de lokomotivførere, der ønsker det, 'udlejes' fra DSB til Arriva. Arriva er nu i gang med en hvervekampagne, der skal skaffe de sidste 70 lokomotivførere. Til nu har 300 henvendt sig, så regner Arriva ikke med, at det skulle blive noget problem med at sætte førere i alle styrehuse på lokomotiverne. Arrivas nye lokomotivførere bliver uddannet på - paradoksalt, ville nogle sige - DSB's skole. Dette betales af Trafikministeriet som led i overtagelsesaftalen, og samtidig uddannes lokomotivførerne til strækninger og materiel, de senere skal benytte. Derved undgår Arriva efteruddannelse. DSB ikke Arrivas konkurrent Og for Arriva er det et udtryk for, at det private engelske transportselskab og DSB ikke er en modsætning. »Generelt er DSB og Arriva ikke konkurrenter. Vi tilpasser togplaner og kører hinandens kunder frem og tilbage, vi har fælles billetteringssystem, og nu bruger vi også fælles uddannelse«, siger administrerende direktør i Arriva Tog Ernst Frendesen.Protest mod arbejde hos Arriva.