En sag om en ansat på et af DFDS' krydstogtskibe, der blev fyret efter fund af cannabis i en urinprøve, fik sidste år LO og DA til at indgå en aftale om kontrolforanstaltninger af ansatte på arbejdspladserne. Aftalen fastslår, at arbejdsgivere har ret til at teste og kontrollere sine medarbejdere for narkotikamisbrug, men den siger intet om, hvilke test der må benyttes, og hvilke rettigheder en positivtestet person har, påpeger advokat Helle Bang Hjorth fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). »Vi anerkender, at narkotest ligger inden for ledelsesretten. Men vi savner, at man fra LO's side trækker i nødbremsen og diskuterer, hvornår det er relevant at teste, og hvilke test man skal bruge«, siger hun. Tebirkes eller heroin Misbrugsekspert Henrik Rindom kritiserede i gårsdagens Politiken de eksisterende narkotest. De er ikke præcise nok og kan ikke skelne mellem for eksempel morfin, tebirkes og heroin. Men LO finder det »umuligt« at tage stilling til, hvilke testmetoder der skal bruges til at vise, om folk har andet end rent mel i urinen. »Testene udvikler sig jo hele tiden. Dette er en bred aftale, der handler om alle typer kontrol som for eksempel tidsregistrering af den ansattes kommen og gåen på arbejdspladsen og brug af kropsvisitering. I aftalen ligger det, at arbejdsgiveren skal varsle to uger i forvejen, hvis man ønsker at indføre en ny type kontrol. Og så skal kontrollen være begrundet sagligt og i driftsmæssige årsager«, siger Rune Nørgaard, konstitueret kommunikationschef i LO. Helle Bang Hjorth fastholder kritikken og kalder det en »svaghed«, at LO med aftalen accepterer den type test, der allerede bruges på arbejdspladserne i dag. I Danmark indhenter og analyserer hovedparten af rederierne allerede urinprøver fra de ansatte. Men er man utilfreds med en testtype eller en fyring på grund af misbrug, kan man rejse sagen i det fagretlige system som altid, siger Rune Nørgaard. Den mulighed er dog ikke til stede for alle. »Det er rigtigt, at man kan gå rettens vej, men man skal have ancienniteten til det. Ifølge de fleste overenskomster skal man have været ansat i mindst ni måneder for at få lov til at køre sådan en sag. Og når man er blevet fyret, er skaden jo allerede sket«, mener Helle Bang Hjorth fra FTF. Hun havde gerne set, at flere af arbejdsmarkedets parter var blevet inviteret til en diskussion om narkotest og andre kontrolformer, før LO skrev under på aftalen med DA. Men Rune Nørgaard fra LO mener ikke, der er noget usædvanligt i måden, aftalen kom i stand på. »Typisk er det jo LO og DA, der laver den slags aftaler. Men FTF's medlemsforbund kan sagtens lave tilsvarende aftaler med de pågældende arbejdsgivere. Det er der ikke noget, der forhindrer dem i. Og man kan også lave lokale aftaler på den pågældende virksomhed«, siger han. I FTF foretrækker man dog nogle fælles retningslinjer, der gælder for alle lønmodtagere. »Lønmodtagernes behov for at blive dækket og sikret er ens uanset hvilken organisation, man tilhører«, siger Helle Bang Hjorth.