Flere danskere har allerede mistet jobbet, fordi en urinprøve har afsløret misbrug af narkotiske stoffer. Misbrug er blevet så udbredt i Danmark, at psykiater på Hvidovre Hospital Henrik Rindom finder testene helt nødvendige for sikkerheden. Men arbejdsgivernes viden om de anvendte test er så begrænset, at følgerne kan blive katastrofale, mener misbrugseksperten. »Bruger vi testen i ansættelsesøjemed, kan vi risikere at begå justitsmord. Vi beskylder personen for noget, han ikke har gjort«, siger Henrik Rindom. En positiv narkotest kan nemlig skyldes mange andre faktorer end et egentligt misbrug. For det første er testene konstrueret til hospitalsbrug og er derfor lavet således, at de er overfølsomme ved fremmede stoffer i urinen. Flere, der er ganske uskyldige, bliver altså testet såkaldt falsk positive, fordi man vil være helt sikker på ikke at sende en bare lidt påvirket person hjem fra skadestuernes trygge overvågning. Derudover kan testene ikke med sikkerhed skelne mellem narkotiske stoffer og ingredienser i for eksempel astmamedicin, næsedråber og madvarer. »Man kan få en falsk positiv for ecstasy, hvis man bruger astmamedicin. Sort birkes ligner heroin, og efedrin, der findes i næsedråber, krydsreagerer i nogle test med amfetamin. Man kan heller ikke afvise, at man kan blive testet positiv for cannabis, hvis man har været udsat for passiv rygning«, siger Henrik Rindom. To analyser Men bekymringen er grundløs, mener Jurynn Bjørnevoll fra firmaet Medscreens skandinaviske kontor. Det engelske firma indhenter og tester urinprøver for en lang række danske rederier. Prøverne bliver analyseret på firmaets eget laboratorium i London. »Vi laver to analyser, før vi kan se, om testen er positiv. Først screener vi urinprøven med en test, der kun viser, om prøven er negativ eller positiv. Er den positiv, bliver den sendt til en beskræftende analyse, der viser, nøjagtigt hvilket stof der er, og om det, vi finder, kan komme fra en hovedpinetablet«, fortæller Jurynn Bjørnevoll. Henrik Rindom kender udmærket de test, der bliver anvendt i Medscreen. Han er ikke imponeret. »Det er meget præcise undersøgelser, men jeg tror ikke på, at man kan kende forskel på, om morfinen stammer fra en kodymagnyl eller fra noget, jeg lige har siddet og fixet. Og man har løbende forsøgt med forskellige test at skelne mellem morfin, tebirkes og heroin i små doser, men det kan man ikke«, siger han. Henrik Rindom er stærkt kritisk over for den aftale om kontrol af ansatte, som LO og DA forhandlede på plads for godt et år siden. I aftalen står, at »kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål«, men aftalen siger intet om, hvilke test der må anvendes. »Det er helt uacceptabelt, hvis man ikke har haft eksperter til at komme med et oplæg om, hvad vi egentlig snakker om her. Og hvis man overhovedet ikke har undersøgt, hvilke test man må benytte, for flere af dem er ubrugelige«, mener Henrik Rindom. Kritik af aftale Samme kritik lyder fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, der repræsenterer flere end 400.000 lønmodtagere, heriblandt sygeplejersker, lærere, politibetjente, ansatte i banker, kabinepersonale og søfolk, der allerede lever med muligheden for at blive testet på arbejdspladsen. »Vi er faktisk positive over for det her med at teste, for det er væsentligt, at folk kan færdes trygt og sikkert, og at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt vores medlemmer har tilsidesat driftssikkerheden. Men FTF finder ikke aftalen hverken tilstrækkelig eller præcis nok. Det er altså ret vitalt at afgive prøver af sig selv. Det mindste, man kan kræve, er et sæt etiske spilleregler og retningslinjer for, hvordan man bruger de her kontrolforanstaltninger«, siger Helle Bang Hjorth, advokat i FTF. FTF blev aldrig taget med på råd, da LO og DA forhandlede aftalen på plads. Var FTF blevet inviteret, var også lønmodtagernes rettigheder blevet diskuteret udførligt, siger Helle Bang Hjorth. »Vi savner, at man foreholder lønmodtageren oplysningerne efter en test. Man kunne godt forestille sig en høring, hvor folk fik lov til at forklare sig. Når man inddrager lønmodtagerens helbred til at påvise, om de er egnede til at udføre deres arbejde eller ej, må man som minimum kræve, at man har afdækket alle tvivl og risici på forhånd«, mener Helle Bang Hjorth: »Men den diskussion har vi slet ikke haft«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø