Asien sætter igen kul på kedlerne. Masser af kul. Et stigende energiforbrug bliver næret ved hjælp af tonsvis af ekstra kul - også i Kina, der ellers i fire år har forbløffet verden med et stadig lavere kulforbrug. Nu er der ifølge BP's årlige energistatistik vækst i kulforbruget i Kina, Indien, Japan, Sydkorea og Taiwan. Samlet forbruger Asien nu næsten halvdelen af de kul, der verden over fyres i kedler til produktion af el og varme. Afbrænding af kul er en af hovedsynderne bag den ophobning af kuldioxid (CO2) i atmosfæren, som FN's klimapanel anser for at være under opvarmning. Modstandere af kulforbrænding kan imidlertid glæde sig over, at USA for første gang i mange år bruger færre kul. Kulforbruget i USA er faldet med 1,7 procent fra 2000 til 2001. Forbrug vokser 0,3 procent Verdens samlede forbrug af energi vokser nu med beskedne 0,3 procent, og BP giver den generelle økonomiske afmatning - ikke mindst i USA - skylden for opbremsningen. I Nordamerika faldt energiforbruget i 2001 for første gang i ti år, og det med hele 2,4 procent, påpeger BP. Ikke mindst i Californien har myndighederne nærmest tryglet indbyggerne om at spare på energien, og det er lykkedes. Derimod steg energiforbruget betydeligt både i Kina (4,3 procent) og for tredje år i træk i det tidligere Sovjetunionen. A-kraft i vækst Modsat kul, olie og naturgas påvirker atomkraft ikke det globale klima. Netop atomkraften var i 2001 i vækst overalt på kloden - undtagen i Afrika. Forbruget af atomkraft, der af miljøorganisationer kritiseres for alt andet end klimaproblemer, voksede med 2,8 procent, selv om der stort set ikke bygges nye værker. De urandrevne atomkraftværker har aldrig produceret så meget energi som i år 2001. Forbruget af en anden stor energikilde - vandkraft - er faldet med hele 3,7 procent. Nedgangen bunder i en lavere produktion i Nordamerika og Brasilien, der sidste år rendte ind i en alvorlig energikrise på grund af vandmangel. Uændret forbrug af olie Verdens forbrug af olie og naturgas forblev i 2001 nogenlunde uændret. Det tilskriver BP de høje oliepriser gennem det meste af året. Først efter terrorangrebene på USA 11. september faldt de internationale oliepriser. Biomasse, vindkraft, solenergi og andre typer vedvarende energi fremgår ikke af BP's globale statistik.