Medicinalselskabernes kamp om patienter frister dem i stigende grad til at bruge så mange penge på markedsføring og salg, at både læger og brancheanalytikere nu frygter, at det sker på bekostning af ny forskning. »Hvis en virksomhed investerer i reklamer, giver det afkast efter et par år, mens penge i forskning først viser resultater efter cirka ti år. Det frister virksomhederne til at tænke kortsigtet, fordi de er presset af aktionærerne. Især nu, hvor mange af deres patenter på gamle lægemidler er ved at løbe ud«, siger Thomas Tscherning, Bankinvest. »Men virksomhederne risikerer at sakke bagud, hvis de forsker for lidt. Og man kan frygte, at branchen specialiserer sig inden for så få områder, at visse sygdomme bliver negligeret«, tilføjer Tscherning. En undersøgelse fra finanshuset Credit Suisse viser, at selskaber som Novo Nordisk, AstraZeneca, Novartis og GlaxoSmithKline alle har et forskningsbudget, der ligger på det halve - eller under det halve - af deres udgifter til markedsføring og salg. I flere selskaber vokser markedsføringsbudgettet, mens forskningsudgifterne stort set står stille. PR skaffer pengene AstraZeneca, der blandt andet producerer lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme og kræft, ser ingen problemer i prioriteringen. »For at øge vores forskningsbudget skal vi jo bruge penge fra salget. Og salget kan kun sikres via en stærk markedsføring«, siger Steve Brown, talsmand for det svensk-britiske selskabs afdeling i London. I Novo Nordisk er koncerndirektør og forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen ikke bekymret: »Vi har valgt at lægge vores markedsføring stabilt på cirka 17 procent af omsætningen. Selv om vi har advaret om, at vores overskud i år bliver lavere, så er vi fortsat en virksomhed i meget stærk vækst. Og det betyder i kroner og øre, at vores forskningsbudget vokser kraftigt fra år til år«. Medicinsk apartheid Både brancheanalytikere og læger frygter dog, at balancen skrider helt, hvis EU nærmer sig amerikanske tilstande ved at gøre det mere frit for medicinalbranchen at reklamere direkte over for patienterne. Allerede nu er EU-kommissionen ved at åbne for, at medicinselskaber skal kunne reklamere for deres produkter inden for hiv/aids, diabetes og luftvejslidelser via internettet eller i trykte foldere. »Fortsætter udviklingen, kan det ikke undgås, at virksomhederne vil forøge deres markedsføringsbudget yderligere«, vurderer Thomas Tscherning fra Bankinvest. Organisationen Læger uden Grænser frygter, at mangel på forskning især vil ramme patienter i udviklingslandene. Her lider mange af infektioner og tropesygdomme, som virksomhederne ikke vil forske i, fordi der ikke er penge i det. »Vi har ikke brug for flere reklamer, men bedre produkter. Hvis virksomhederne sparer på forskningen, vil de i endnu højere grad fokusere på de sygdomme, der er penge i at helbrede. Vi risikerer et medicinsk apartheid«, siger Søren Brix Christensen, læge og bestyrelsesformand i Læger uden Grænser.