En ost, der er produceret i Jylland, kan umuligt være en fetaost. Det mener EU-kommissionen, der fredag offentliggjorde en beslutning, der vil sætte en effektiv stopper for at ost, der er produceret i andre lande end Grækenland, kan kaldes fetaost. Beslutningen vil ramme de danske mejerier hårdt, da de i årevis har haft en enorm eksport af fetaost til hele Europa og Mellemøsten. Arla Foods anslår, at det vil koste selskabet en halv milliard kroner, og pressechef Charlotte Simonsen afviser, at den ost, selskabet sælger, ikke er rigtig fetaost. »Vi mener bestemt, at det er feta, vi sælger, og vi kan også se, at selv grækerne køber vores ost som feta«, siger Charlotte Simonsen. EU-kommissionen mener derimod ikke, at den danskproducerede ost lever op til sit navn. »Efter vores mening er det ikke feta. Det kan man kun kalde et produkt, hvis det er produceret i Grækenland«, siger Gregor Kreuzhuber, der er talsmand for EU's landbrugskommissær. En videnskabelig komité under EU-kommissionen har nøje studeret, hvordan oprindelig fetaost bliver produceret, og hvor den stammer fra. Komiteen fastslår, at den originale græske ost er den dominerende i EU, og at de fleste andre fetaoste, der produceres i EU, er lavet af komælk, i modsætning til grækerne, der bruger fåre- eller gedemælk. Forberedt på vrede EU-kommissionen er klar over, at beslutningen vil vække vrede, ikke mindst i Danmark. »Vi er klar over, at nogle lande ikke er glade for denne beslutning, men de må gerne sælge deres ost. De må bare ikke kalde den feta. Vi gør de, for at forbrugerne ikke skal blive vildledt og for at beskytte kvalitetsprodukter og deres geografiske betegnelser«, siger Gregor Kreuzhuber. Grundlaget for beslutningen er EU's regler om beskyttelse af geografiske navne, som blev vedtaget i 1992. Indtil nu er 600 fødevareprodukter i EU beskyttet under disse regler. Fødevareminister Mariann Fischer Boel støtter ideen om, at EU skal beskytte lokale produkter, men hun er meget uenig med kommissionen i, at feta er en geografisk betegnelse. Der er tale om navnet på et produkt, mener hun og frygter, at beslutningen kan få alvorlige konsekvenser for de danske mejerier. »Hvis sagen ender, som det ser ud nu, så kan vi ikke afvise, at andre lande vil følge op og forlange beskyttelse af mærker, vi alle kender. Det kan for eksempel være Camembert, Brie og Gouda, og det er klart, at det vil være voldsomt, hvis vi fra dansk side skal markedsføre nye navne til oste af den type«, siger Mariann Fischer Boel. Græsk veto Beslutningen skal godkendes endeligt af EU's landbrugsministre, der mødes sidst på måneden, men det er kun en formsag. Beslutningen er nemlig vedtaget efter en procedure, der gør, at den kun kan ændres, hvis landbrugsministrene forkaster den enstemmigt. Og fødevareministeren regner ikke med, at grækerne vil stemme imod. »Det ser sort ud, for jeg kan ikke forestille mig, at Grækenland vil støtte andre end sig selv i denne situation«, siger Mariann Fischer Boel. For EF-domstolen Fra beslutningen er endeligt godkendt, har Arla og de andre firmaer, der producerer fetaost, fem år til enten at finde et nyt navn til deres vare eller stoppe produktionen. Men sagen stopper næppe her, siger Hans Arne Kristiansen, EU-konsulent på Mejeriforeningens kontor i Bruxelles, der også frygter at sagen kan få vidtrækkende konsekvenser. »Vi vil formentlig forsøge at få afgørelsen omstødt ved EF-domstolen. Dels på grund af den konkrete sag, men også fordi kommissionen hermed har knæsat nogle friere kriterier for, hvordan man beskytter geografiske betegnelser. Og så vil en masse andre betegnelser som for eksempel Gouda, Camenbert og Edam også kunne beskyttes«, siger Hans Arne Kristiansen. Fødevareministeren vil dog ikke endnu afgøre, om hun vil støtte en eventuel sag mod EU-kommissionen. »Nu vil vi lige se afgørelsen, inden vi tager stilling til en eventuel sag. Men det er klart, at det er en sag med voldsomme konsekvenser«, siger Mariann Fischer Boel.