Trods det seneste års økonomiske afmatning og den folkelige mistillid til klonede kattekillinger, gensplejsede mus og andre hvidkitlede laboratorieforsøg, har den globale biotekindustri det angiveligt strålende. Ifølge en ny, verdensomspændende undersøgelse fra det internationale konsulentfirma Ernst & Young står medicinalselskaber i kø for at købe sig til nye opfindelser hos biotekfirmaerne, og investorerne er stadig parate til at kaste milliarder af dollar i branchens forsøg. 'Imponerende vækstrater' »Den globale biotekbranche har allerede vist imponerende vækstrater i de seneste fem år, men det er ingenting sammenlignet med de kommende årtiers potentiale, efterhånden som flere livsforlængende produkter bliver godkendt«, siger Glenn Crocker, chef for Ernst & Youngs biotekafdeling i Storbritannien. Konsulentfirmaets forklaring på de lyse udsigter er blandt andet, at de traditionelle medicinalfirmaer i de kommende år vil komme under stigende pres, efterhånden som patenterne på deres vigtigste lægemidler løber ud. 480 nye aftaler sidste år Før det sker, er virksomhederne tvunget til at alliere sig med små biotekselskaber for at sikre sig nye guldkalve, der kan erstatte deres gamle produkter. Bare i fjor blev der således indgået flere end 480 nye samarbejdsaftaler på tværs af medicinal- og biotekindustrien. God timing for aktionærer Rapporten kommer på et kærkomment tidspunkt for alverdens biotekchefer og deres aktionærer. I dag passer investorerne nemlig bedre på deres penge, og det kan mærkes i biotekindustrien, hvor pengestrømmen i flere selskaber har haft svært ved at matche overfloden af Georg Gearløs-ideer. Det har i det seneste år skabt voksende bekymring for sektoren, der af flere analytikere er blevet spået samme skæbne som it-firmaerne, der dumpede ned fra deres lyserøde sky for knap tre år siden. Maner til forsigtighed Bare i Danmark har analytikere vurderet, at godt 20 af landets 50 biotekselskaber samlet skal ud og finde frisk kapital på op mod 2,5 milliarder kroner i løbet af i år for at kunne fortsætte deres forskningsprojekter. Ernst & Young maner derfor også til forsigtighed. Ikke mindst fordi branchen står over for store udfordringer, når det gælder den løbende debat om bioetik og de offentlige myndigheders godkendelse af nye opfindelser: Markedet er ikke 'stabilt' »Branchens selskaber vil stå over for en udfordring med at få optimal udnyttelse af den eksisterende kapital, da der muligvis ikke vil være et stabilt marked til at rejse ny kapital«, skriver Ernst & Young. Firmaet har haft gang i lommeregneren og fundet frem til, at der på verdensplan eksisterer 4.284 biotekselskaber fordelt i 25 lande. Europa er godt med De 622, der er børsnoteret, havde i fjor en samlet omsætning på 35 milliarder dollar. Selv om langt størstedelen af pengene blev genereret i USA, er også Asien, Canada og ikke mindst Europa godt med. For eksempel regner Ernst & Young med, at det europæiske biotekmarked om bare tre år har fordoblet sin nuværende værdi til mere end 100 milliarder dollar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























