Det omfattende forslag til en reform af den europæiske fiskeripolitik, som EU-kommissionen fremlagde tirsdag, modtages med vaskeægte dansk afmålthed. Både danske politikere og fiskerierhvervet er enige med kommissionen i, at den europæiske fiskeflåde skal være mindre, at der skal tages mere hensyn til miljø og fiskebestand - også selv om det kan betyde, at fiskekvoterne skæres med 30-60 procent, og tusindvis af fiskere bliver arbejdsløse. Skøn på baggrund af forslaget går på, at det kan koste op mod 30.000 arbejdspladser. En gennemgribende omstrukturering er dog nødvendig, hvis der skal skabes et mere bæredygtigt fiskeri, lyder det fra EU's - og dansk side. Men så holder den afmålte positivitet også op. For selv om kommissionens forslag set med danske øjne er fordelagtigt på flere punkter, er der stadig for mange ubekendte. Afgørende reduktion Når kommissionen foreslår, at den europæiske fiskeflåde skal reduceres med 8.500 fiskebåde - 8,5 procent af flåden - er det afgørende for det danske fiskerierhverv, hvordan det sker. Det kan ikke læses ud af forslaget, hvilket bekymrer Danmarks Fiskeriforening. »Vi har de seneste 15 år halveret den danske flåde og ligger langt under det mål, vi skulle ned på. Når EU vil reducere fiskeriflåden, er det nødvendigt, at det sker ud fra en vurdering af, hvor langt hvert enkelt land allerede er. Udfra den målestok burde Danmark være friholdt. Ellers skal de lande, som har overholdt deres forpligtelser og skåret ned, ligestilles med lande, som stik imod alle aftalerne har udvidet deres flåde eksempelvis Spanien og Storbritannien. Det ville være helt urimeligt. Danmark skal stå hårdt på det krav«, siger Fiskeriforeningens direktør, Niels Wichmann, der er formand for EU-kommissionens rådgivende fiskeriudvalg. Samme holdning deles af både Ritt Bjerregaard, fødevarepolitisk ordfører for Socialdemokratiet, samt Dansk Folkepartis Christian H. Hansen, der er formand for Fødevareudvalget. Nord-syd-konflikten Også diskussionen om de sydeuropæiske fiskeres adgang til Nordsøen og Østersøen spøger stadig i kulisserne. Ved årsskiftet udløber Portugals og Spaniens overgangsperiode fra deres optagelse i EU, der hidtil har lukket dem ude fra de nordiske farvande. Selv om fiskekvoterne er fordelt efter fordelingsnøgler blandt de lande, der har historisk ret til at fiske i Nordsøen, er det uklart, hvad der på sigt kan ske med kvoterne. Med den igangværende polemik om, hvorvidt Spanien har fået lov til at påvirke EU-kommissionens forslag, er der frygt for, at der vil blive givet 'trøstebidder' til de stærkt kritiske sydeuropæiske fiskere for at få reformen gennemført. »Jeg frygter, at man vil tildele blandt andre Spanien nogle af de kvoter, som lige nu er på danske fiskeres hænder. Det bliver en af regeringens vigtigste opgaver under det danske formandskab at sørge for, at de kvoter sikres Danmark«, siger Christian H. Hansen (DF). 'Hundesvære' forhandlinger Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) betegner de forhandlinger, der ligger forude, som »hundesvære«. En af de største udfordringer er at få reformen gennemført under det danske formandskab, fordi Danmark har større chancer for at sætte sine fingeraftryk på den endelig reform, end hvis den først gennemføres under det græske formandskab. Grækenland er blandt de seks europæiske lande, der er mest indædte modstandere af fiskerireformen. Fødevareministeren understreger også, at hun vil kæmpe hårdt for de danske fiskere i spørgsmålene omkring flådereduktion og fiskekvoter. »Vi vil argumentere hårdt for, at vi har løst vores del af reduktionen. Vi vil også kæmpe for, at den nuværende historiske fordelingsnøgle af fiskekvoterne i danske farvande bibeholdes«, siger Mariann Fischer Boel.