Hvis Danish Crown vil, kan slagterigiganten uanfægtet gå ud og håndhæve sin eneret på at lave fedtfattig leverpostej i morgen - sådan som den for et par uger siden forsøgte at gøre det over for det lille slagteri Hanegal. Det er i praksis konklusionen af de svar, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) gav under onsdagens spørgerunde i Folketinget. I en time måtte han stå model til en byge af spørgsmål fra Jan Trøjborg (S), Ritt Bjerregaard (S) og Anne Grete Holmsgaard (SF) omkring det kritisable i, at store virksomheder, med så brede patenter som Danish Crowns på fedtfattigt leverpostej, kan tryne små. »Danish Crowns patent danner ikke grundlag for at iværksætte en undersøgelse af fødevarepatenter. Der verserer en ankesag omkring patentet i den Europæiske Patent Organisation, og før den er afgjort, kan jeg ikke tage stilling til, om det er for bredt. Men jeg vil understrege, at vi følger sagen nøje«, sagde erhvervsministeren. Nej til undersøgelse Han vil heller ikke - trods opfordringer - iværksætte en undersøgelse af konkurrenceforholdene i fødevaresektoren, der med Arla Foods og Danish Crown har fået nogle monopolaktører inden for mejeri- og slagteriprodukter. Bendt Bendtsen henviste til, at den nye konkurrencelov, der ventes vedtaget om få dage, giver myndighederne skærpede muligheder for at straffe store virksomheder, som misbruger deres monopolposition til at tryne små konkurrenter. »Sagen er slet ikke slut endnu. Der skal kigges på konkurrenceforholdene inden for fødevaresektoren, hvor der lige nu er mange sager omkring Arla og Danish Crown. Vi kan ikke tillade, at de store tryner de små«, siger Jan Trøjborg. Fødevarepatenter diskuteres i et samråd i erhvervsudvalget i dag, hvor det vil vise sig, om der er grundlag for at danne et alternativt flertal, som uden om regeringen vil kræve en undersøgelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø