Internetbrugere skal ikke spilde tid og penge på at downloade og åbne stakkevis af reklamer i form af e-mail, de ikke har bedt om. Det mener både EU-kommissionen og et flertal af Europaparlamentet, der torsdag nåede til enighed om et nyt EU-direktiv om databeskyttelse. Fremover skal forbrugerne i hele EU selv have bedt om det, inden de modtager en e-mail fra et firma. Det samme skal de forskellige websteder gøre, inden de placerer en såkaldt cookie, der identificerer brugeren, på brugerens computer. Sejr for forbrugere Forbrugerrådet kalder det en kæmpe sejr for forbrugerne, at reglerne om beskyttelse af personoplysninger og beskyttelse af personlivets fred på internettet nu harmoniseres i hele EU. »Det er godt, selv om vi allerede har regler på området i Danmark. Det er møgirriterende og dyrt for forbrugerne, at de får masser af junkmail, når de går ind på hjemmesider i andre lande. Det er en reklameform, der er meget let og billig for virksomhederne, men det er en byrde for forbrugerne, der skal bruge tid på at åbne og lukke alle disse e-mail«, siger jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup. Irriterende og dyrt EU-kommissionen er også godt tilfreds med de nye regler, der skal endeligt godkendes af de 15 landes erhvervsministre. Det betragtes dog kun som en formalitet, nu hvor EU-kommissionen og Europaparlamentet er nået til enighed, siger Per Haugaard, der er talsmand for industrikommissær Erkki Liikanen. Reglerne vil træde i kraft sommeren 2003, og de vil styrke forbrugernes tillid til at handle over internettet, mener han. »Det handler om at styrke forbrugernes tillid, så de selv bestemmer, hvad de modtager, og at deres adresser ikke misbruges. Junkmail er både irriterende og dyrt for forbrugerne, for det er dem, der betaler for at downloade noget, de ikke har bedt om. Det er ikke rimeligt, at det er modtageren, der betaler«, siger Per Haugaard. Begrænset brug af teleoplysninger Direktivet fastslår også, at de oplysninger telefonselskaberne kan indsamle fra mobiltelefoner om, hvor folk har opholdt sig, kun må bruges af selskaberne til fakturering. Politiet kan dog få adgang til oplysningerne i forbindelse med efterforskning, men det kræver ligesom i dag en dommerkendelse. »På det område vil det nye direktiv ikke få betydning i Danmark, men det fastslår, at der skal være en balance mellem de behov myndighederne har for at bekæmpe kriminalitet og så beskyttelsen af privatlivet«, siger Per Haugaard.