Erhvervslivet kritiserer skarpt Konkurrencestyrelsens påstand, om at de høje danske priser kan bruges som en vigtig indikator for manglende konkurrence på det danske marked. Styrelsen har beregnet, at danskere i gennemsnit betaler fire procent mere for deres varer og tjenester, end borgere i ni sammenlignelige EU-lande. Men ifølge en analyse, som Dansk Industri (DI) har foretaget, afspejler de danske merpriser blot, at Danmark er et velstående land med høje lønninger på arbejdsmarkedet. »Alene det højere danske lønniveau og lønstrukturen herhjemme kan forklare næsten hele forskellen i de danske og udenlandske priser«, siger chefkonsulent Klaus Rasmussen fra Dansk Industri med henvisning til, at lønniveauet i de ni EU-lande ligger ca. 11 pct. under det danske lønniveau. Det har især betydning for prissammenligningen, at serviceerhvervene fylder mere i dansk økonomi end i andre lande. Og da serviceerhvervene - f.eks. frisøren på hjørnet - ikke er så konkurrenceudsatte som f.eks. eksportindustrien, er lønninger og priser på service generelt højere. Alt i alt kan disse forhold forklare en prisforskel på op mod fire procent til udlandet, konkluderer DI. »Konkurrencestyrelsen vil gerne sige, at konkurrencen fungerer dårligere i Danmark end i andre lande. Men det har vi ikke den fjerneste overbevisning om er rigtigt, og prissammenligningen kan ikke bruges til det formål«, siger Klaus Rasmussen. Konkurrencestyrelsen konstaterer, at konkurrenceintensiteten er blevet større i Danmark de senere år, og det er bl.a. på den baggrund, at man kan konstatere, at prisforskellen mellem Danmark og EU-landene er skrumpet fra fem til fire pct. »Men man skal ikke forvente, at prisforskellen mellem danske og udenlandske priser forsvinder helt. Det vil kræve, at afgørende forskelle i lønniveau, offentlig regulering, skatter og afgifter også elimineres«, siger cheføkonom Jan Poulsen fra Dansk Handel og Service. Kritik vil fortsætte Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen giver kredit til dele af erhvervslivets argumentation. »Jeg oplever faktisk, at uenigheden er blevet lidt mindre. Det er rigtig, at beregningen er usikker, og at prisforholdene også kan hænge sammen med andre tal end konkurrencen, er jeg enig i. Vi siger faktisk også, at ca. en tredjedel af prisforskellen kan forklares med forskelle i lønnen«, siger Finn Lauritzen. Fastholder, at den skal bruges Men han fastholder, at den type prissammenligninger kan og skal bruges. »Vi mener, der er en vigtig indikator, så den slipper kritikerne ikke for. Vi vil gentage den år efter år, og jeg vil påstå, at, hvis vores prisindikator falder i tre-fire år i træk, så er det et tegn på, at konkurrencen bliver bedre«, siger Finn Lauritzen. Økonomiprofessor Peter Møllgaard fra Handelshøjskolen i København er tilbøjelig til at give kritikerne fra erhvervslivet ret. »I bedste fald er prissammenligningen en svag indikator for konkurrenceproblemer, i værste fald er den direkte misvisende. Jeg vil også tro, at det danske lønniveau er en stor del af forklaringen på de høje priser«, siger Peter Møllgaard. For grov metode Det helt store problem er ifølge Peter Møllgaard, at metoden er alt for grov til at konkludere noget håndfast om konkurrenceforholdene. »Det er svært at forstå, at de ikke får nogle ordentlige prisundersøgelser, hvor de selv undersøger priserne på de enkelte markeder og de enkelte varer i stedet for at basere sig på overordnede prisindeks. Det burde ikke være så svært at lave«, siger Peter Møllgaard. Han mener derfor, at Konkurrencestyrelsen må give deres prissammenligninger en ordentlig overhaling, hvis de skal have troværdighed. Det bedste grundlag Finn Lauritzen mener, at metoden er det bedste grundlag i øjeblikket. »Men vi er da gået i gang med selv at indhente detaljerede priser. Det gør vi f.eks. på autoreservedele, mejeriprodukter, og dermed imødekommer vi også en del af den kritik«, siger han.