Vejlederne på landets almene gymnasier og højere læreanstalter glemmer, at de studerende har et arbejdsliv efter uddannelsen. De bruger alt for meget krudt på at guide studerende igennem uddannelsesjunglen og beskæftiger sig ikke med, hvad uddannelsen faktisk kan bruges til på arbejdsmarkedet. Ingen hjælp til at se relevansen Det betyder, at studerende hverken får hjælp til at kridte karrierestien frem mod et bestemt jobmæssigt mål eller til at se relevansen af deres studier i forhold til en funktion i erhvervslivet. Det fastslår en endnu ikke offentliggjort OECD-rapport om den danske uddannelses- og erhvervsvejledning. Flemming Steen Christensen, der er formand for Studievejlederforeningen for gymnasieskolerne og HF, erkender, at elevernes fremtidige erhverv ikke får nær den opmærksomhed i studievejledningen, som de burde. »Når vi vejleder, handler det om videregående uddannelse, men de fleste skal maksimalt være på en videregående uddannelse i seks år - de skal være 40 år på arbejdsmarkedet. Derfor er det meget vigtigt at finde ud af, hvilke jobfunktioner uddannelserne giver adgang til, og hvilke kompetencer man skal udvikle for at få lige præcis den plads på arbejdsmarkedet, man gerne vil have. Og det vil vi meget gerne bruge noget mere tid på«, siger Flemming Steen Christensen, der håber på, at der vil blive indført en seks måneders vejlederuddannelse - et forslag, som der arbejdes med i øjeblikket. »Kontakten til erhvervslivet skal klart skærpes, og jeg mener også, at man fra erhvervslivets side bør være mere åben over for det almene gymnasium i stedet for blot at koncentrere sig om de erhvervsgymnasiale uddannelser«, siger han. Karriere i baggrund Formand for Studie- og Erhvervsvejlederne ved de videregående uddannelser Viggo Munk,er enig i, at der skal skub i erhvervsvejledningen, men er skeptisk over for et øget fokus på karriere. »Karrieren må ikke komme før det enkelte menneske. Jeg er bange for, at det bliver vigtigere at pege på, at man for eksempel kan blive advokat, end på hvilke kompetencer og kvalifikationer, det enkelte menneske gerne vil have. Jeg er kort sagt nervøs for, at vi kommer til at snævre ind, så kandidaterne ser efter jobtitler i stillingsannoncer, som de kan genkende fra erhvervsvejledningen, i stedet for at se, hvilke kvalifikationer der bliver efterspurgt«, siger Viggo Munk til Undervisningsministeriets Nyhedsbrev.