En rød ko fra Bornholm vil blive husket som den første kogalskabsramte danske malkeko fra en økologisk gård. Onsdag kom den triste meddelelse fra Fødevardirektoratet, om at kogalskabens skygger nu også er trukket hen over både Bornholm og økologisk landbrug. Men det betyder ikke, at den fem et halvt år gamle røde ko er smittet med økologisk foder. Koen blev nemlig ikke født økologisk og er næppe smittet af økologisk foderstoffer. Koen smittet inden den blev økologisk En vigtig del af den gængse teori omkring kogalskab er, at smittekilden allerede sniger sig ind i dyret, i den første tid efter fødslen. Derfor peger alt på, at koen var smittet, længe inden den konverterede til økologi i 1999. Formanden for Økologisk Landsforening, Knud Erik Sørensen vil da også meget gerne bevare økologien som uplettet. »Det er den første økologiske besætning, hvor der er kogalskab. Men det er vigtigt for os at melde ud, at der stadig aldrig er fundet kogalskab i en besætning, hvor dyrene er født og opvokset økologisk«. 8. tilfælde Kogalskabstilfældet på Bornholm er det 8. tilfælde af kogalskab i Danmark, siden »tilfælde 1« i starten af 2000. Dertil kommer en irsk ko i 1995, der efter al sandsynlighed var smittet i Danmark, men som aldrig herhjemme er blevet erkendt som et dansk tilfælde. Mælkeerstatning under mistanke Siden februar 2000 har der været søgt ihærdigt efter en dansk smittekilde. Mistanken har i et stykke tid været rettet mod den mælkeerstatning, det har været almindeligt at give til kalve. Den mistanke blev onsdag bestyrket. Som alle andre smittede dyr har den røde ko på Bornholm drukket af mælkeerstatningsprodukterne Sund Kalv og Kalv, der tidligere indeholdt animalsk fedt. Veterinærchef Inge Seidelin fra Fødevareregion Nordøstsjælland siger, at hun først vil bruge flere kræfter på den mistanke, når nedslagtningen af dyr er overstået. Ingen epidemi Med otte-ni tilfælde af kogalskab i Danmark er der langtfra tale om den epidemi, som mange havde frygtet for to år siden. Efter 'tilfælde 1' blev et omfattende undersøgelsesprogram sat i værk. Siden er 385.000 dyr blevet undersøgt. Og det har kun ført til syv fund af kogalskab. »Vores mest realistiske prognose er, at vi vil finde omkring fem dyr mere i år med sygdommen«, siger Thomas Krogh Nielsen, afdelingschef ved Danmarks Veterinærinstitut. Dødelig smitte Når kogalskab tages så alvorligt skyldes det, at sygdommen menes at kunne føre til den dødelige og uhelbredelige nye variant af Creutzfeldt-Jakob-sygdommen (vCJD) hos mennesker. Den er endnu ikke set i Danmark. I England er der konstateret 121 tilfælde af vCJD - heraf er de ti stadig i live. Lige knap 180.000 køer har været ramt af kogalskab.