Hvad der blev grinet meget af i Danmark og resten af den vestlige verden i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne - Femidomet - er nu blevet en succes. I udviklingslandene. I 1997 blev der doneret 865.000 Femidomer til udviklingslandene, i 2000 var antallet af denne gummibeskyttelse 4 millioner - eller en stigning på 371 procent. »Vi leverer i stigende grad kvindelige kondomer, og folk tager yderst godt imod dem. Vi har ikke nok til alle de lande, der efterspørger«, siger Jagdish Upadhyay, der er ledende medarbejder ved familieplanlægning, herunder brugen af Femidomer, i FN. Alene i hans afdeling har de virkelig fået øjnene op for Femidomet. I 1998 købte de blot 33.000 stykker til brug i udviklingslandene. Alene de første ti måneder af 2001 havde de indkøbt over to millioner. Femidomerne bliver i udviklingslandene promoveret og distribueret af FN og verdenssundhedsorganisationen, WHO. De har i stigende grad fra starten af 1990'erne brugte kræfter på at oplære kvinder til at bruge den danske opfindelse. Hessels succesbarn I 1991 fik den danske kendte opfinderlæge Lasse Hessel efter et forlig rettens ord for at kalde sig eneopfinder af det 17 centimeter lange og glidecremeindsmurte Femidom. Året efter blev produktet lanceret til kommerciel salg, og der blev om end ikke grinet, så trukket på smilebåndet af den danske opfindelse. Og nogen succes blev det ej heller - til at starte med. I 1996, da den amerikansk baserede virksomhed Female Health Compagny opkøbte Femidomfabrikken i London, begyndte salget langsomt at røre på sig, og nødhjælpsorganisationerne kom ind i billedet. Dårlig markedsføring Fiaskoen i specielt Europa skyldes ifølge både FN og Femidomfabrikken selv en dårlig promovering: »Hessels opfindelse er et vigtigt produkt, men det kræver en strategisk lancering«, siger Warren Mitchell, chefen for den internationale afdeling på Female Health Company, virksomheden, der laver Femidomet, og fortsætter: »Fiaskoen i Europa i starten af 1990'erne skyldtes, at kvindekondomet blev introduceret som en pendant til mandekondomet - uden yderligere introduktion. Men det er noget helt andet. Da mandekondomet kom frem i sin tid, tog det også noget tid og introduktion, før man vidste, hvordan det skulle bruges«. Det nye alternativ For nødhjælpsorganisationerne er Femidomet - om end i yderst minimal målestok set i forhold til mandekondomet - blevet et vigtigt element til familieplanlægning i udviklingslandene. »Det problematiske ved mange programmer til familieplanlægning er fokuseringen på moderne præventionsmidler, eksempelvis p-piller og spiral. Det beskytter kun mod graviditet, hvilket også er vigtigt, men ikke mod kønssygdomme og HIV, der er et livstruende problem i mange udviklingslande«, siger Patrick Friel, der koordinerer formidlingen af Femidomer for FN og fortsætter: »Kvinderne får med Femidomet en dobbeltbeskyttelse, som er vigtig. Derfor er vi meget optaget af at promovere det til udviklingslandene«. I samarbejde med lokale myndigheder og egne kontorer i modtagerlandene har FN og WHO valgt at lancere Femidomet til grupper af kvinder forskelligt. I Thailand og Brasilien, der er den største kunde til Femidomer, er gummiet målrettet mod prostituerede. I Zimbabwe mod gifte kvinder, da ægtemænd er deres største risiko for at få HIV. Kan øge kvindefrigørelse Den langsomme spredning og accept af Femidomet kan på sigt være med til en kvindefrigørelse i udviklingslandene. Oplæring til brugen af gummiet, lærer samtidig kvinderne om deres krop og seksualitet. »Med det kvindelige kondom får kvinderne mere magt, men det betyder ikke, at de hermed har opnået ligestilling. Men det er et skridt på vejen«, siger Jagdish Upadhyay, fra FN's afdeling til familieplanlægning herunder brugen af Femidomer. Female Health Company indgik i november 2001 en samarbejdsaftale med Indiens største fabrikant af mandekondomer Hindustan Latex Limited om introduktion på det indiske marked. FN skal hjælpe til.