Fyringer, ansættelser, lønforhandlinger, regnskaber. Listen over offentligt ansatte lederes arbejdsopgaver har vokset sig stadig længere gennem de seneste 10 år. Det kunne lederne godt tænke sig at se i bunden af lønsedlen, men de spejder forgæves. »Vi bruger nok 30-35 pct. mere tid på at være skoleledere end for 10 år siden. I gamle dage kunne vi stort set holde en arbejdsuge på 40 timer. Men nu er vi langt over 50 timer i helt almindelige uger uden pres. Store dele af året arbejder vi 60-65 timer«, siger formand for Danmarks Skolelederforening Erik Lorenzen. Selv ligger han i den høje ende af lønningslisten, fordi han har 29 år på bagen som skoleleder i Ikast, men de 33.000 kr., han hæver om måneden, står ikke mål med hverken arbejdsbyrde eller ansvar, mener han. Det giver problemer med at skaffe kvalificerede ledere til daginstitutioner, skoler, hospitalsafdelinger og hjemmehjælpen, fortæller Kommunernes Landsforening (KL). Og det går ud over kvaliteten af ledelsen, mener Erik Lorenzen. »Kommunerne kræver, at det administrative arbejde er færdigt til tiden, så det er lederne nødt til at prioritere, og det sker på bekostning af kvaliteten i pædagogikken«, siger han. 6.000 fik nok Nu har lederne fået nok. Mange er allerede smuttet fra deres fagforbund over i Ledernes Hovedorganisation, der i dag organiserer ca. 6.000 offentlige ledere. Og sidste år dannede Danmarks Skolelederforening og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere 'Sammenslutningen af undervisningsledere' for de frafaldne, der siden har fået Privatskolernes lederforening og Foreningen af ledere ved sprogcentre ind under hatten. Sammenslutningen går nu efter et egentligt forbund for alle ledere på undervisningsområdet, som vil have selvstændig forhandlingsret og ret til at udtale sig i forhold til Danmarks Lærerforening. Og det handler ikke kun om løn. Det handler også om en dobbeltrolle, som lederne er kommet i med de seneste ti års decentralisering af ansvar og kompetence. »Vi har i stor udstrækning - gennem den udvikling, der har været på lederområdet - overtaget arbejdsgiverrollen. Kommunerne forventer i hvert fald, at vi opererer som arbejdsgivere med alt, hvad det indebærer af ansvar for den bedst mulige skole eller institution«, siger Jørgen Naut, formand for ungdomsskolelederne, der organiserer 95 pct. af lederne. Dobbeltrolle Det indebærer f.eks. fyringer og ansættelser af folk og lokale lønforhandlinger. Og Jørgen Naut tror ikke på en fremtid, hvor medarbejdere og de, som skal 'piske' dem, står i samme fagforbund. »Et typisk eksempel på, hvor grotesk situationen kan være, er Ny løn. På den ene side får vi overdraget ansvaret for at forhandle Ny løn med vores medarbejdere, og på den anden side vil den tillidsmand, som lige har forhandlet for medarbejdersiden, efterfølgende være med til at beslutte, hvad vi som ledere skal have«, siger han. Frustrationer Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, forstår godt ledernes frustrationer. »På det private arbejdsmarked ville lederne nok have sig frabedt, at det var tillidsrepræsentanten, der skulle forhandle deres lønninger med bestyrelsen. Men det kan også godt lade sig gøre at skille medarbejdere og ledere inden for et forbund. Det sker i DJØF (forbundet for jurister og økonomer, red.), hvor to forskellige sekretariater servicerer de to grupper«. Både pædagogernes og sygeplejerskernes fagforbund har taget konsekvensen af det stadig større gab mellem ledere og menige. Begge forbund har selvstændige ledergrupper inden for forbundet, dog uden selvstændig forhandlingsret. Også Danmarks Lærerforening, der tidligere organiserede de ledere, som nu går solo, har efterkommet flere af de krav, som for fire år siden fik halvdelen af lederne til at flygte over i Danmarks Skolelederforening. »Det er et bredt problem, som de diskuterer i stort set alle forbund, der organiserer offentligt ansatte. Og gør de eksisterende organisationer ikke noget ved det, bliver konsekvensen, at nogle tager initiativ til danne nye eller søger et andet sted hen«, siger Jesper Due.