Nydanske håndværkselever har en kvalitet, som deres danske elevkammerater tit mangler - de er flittige. Nydanskerne er ikke bange for at tage fat i det rutineprægede og trivielle arbejde, som håndens arbejde til tider består af. Arbejdsomme, pligtopfyldende og stabile er de tre mest benyttede karakteristika om nydanske elever. Det fastslår undersøgelse fra Håndværksrådet - en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder - der offentliggøres tirsdag, hvor der ses på samspillet mellem virksomheden og nydanske håndværkselever. Villig arbejdskraft I 1999 udarbejdede Håndværksrådet en undersøgelse, der viste, at danske elever og mestrene havde forskellige opfattelser af elevtiden. Hvor mestrene fokuserede på arbejdskraften, søgte de danske elever individuelle udfordringer og frihed. »Med de nydanske elever får virksomhederne en god og lærevillig arbejdskraft, kvaliteter vi til tider savner hos de danske elever«, siger Anne Holm Sjøberg, der er chefkonsulent i Håndværksrådet, og fortsætter: »Undersøgelsen viser, at nydanske elever passer godt ind i virksomhederne, hvor de udfylder basale behov. Hvor danske elever har ry for at være forkælede, er det et ord, vi i undersøgelsen ikke er stødt på en eneste gang om de nydanske elever«. 45 procent af virksomhederne i den nye undersøgelse understreger, at de inden for fem år i nogen eller høj grad kommer til at mangle elever. Håndværksrådet mener, at nydanskere med de efterspurgte kvalifikationer er løsningen. Samtidig tilfører de rekrutteringsgrundlaget efterspurgte kvaliteter. Flere skal til Der skal nu arbejdes på, at flere virksomheder vælger elever, der er knap så lyserøde i huden. »Virksomheder skal i stigende grad åbne op for nydanske elever, da de vil afhjælpe manglen på elever, ligesom de er til gavn for virksomheden. Men undersøgelsen viser også, at de nydanske elever skal være mere ihærdige med at stemme døre, når de søger elevplads og ikke tage nej for et svar. Det er den direkte kontakt, der giver adgang til elevpladserne«, siger Anne Holm Sjøberg. Undersøgelsen viser, at de nydanske elever skal lære at være i lære. For at blive accepteret ude på arbejdspladsen knokler de som heste, men glemmer at vise ydmyghed og stille de dumme spørgsmål. De glemmer at suge til sig og få de ekstra forklaringer. Ihærdigheden hos nydanskerne fører ofte til sproglige misforståelser, der er det største problem i mødet mellem mester og den nydanske elev. Ikke at de ikke forstår og ikke kan tale dansk. Men det særlige 'håndværkersprog' med indforståethed, tavsviden - hvor mester viser og antager, at eleven så har forstået - og brug af sarkasme og ironi er en hindring. 37 procent af de adspurgte virksomheder med nydanske elever påpeger, at eleverne har svært ved at sige til, hvis de ikke forstår. »Om eleverne ikke spørger en ekstra gang af frygt for at virke dumme eller mangler den rette forståelse, er uvist. Men for mange nydanske elever er det vigtigt at vise, at de kan og er dygtige«, siger Anne Holm Sjøberg fra Håndværksrådet.