Et forslag fra den tidligere regering, der skulle styrke forbrugerne i sager om sjusket bankrådgivning, er lagt i graven af justitsminister Lene Espersen (K). Hendes forgænger, Frank Jensen (S), var klar med et lovforslag, der skulle give mulighed for godtgørelse til nyslåede boligejere, der efter huskøbet sidder hårdere i det, end banken havde beregnet. Godtgørelsen kunne komme på tale, hvis banken har lavet en fejl i beregningen af huskøberens rådighedsbeløb efter købet - også selv om der ikke er lidt et egentligt økonomisk tab. Bankerne var imod Men det ellers færdige forslag om kompensation for disse såkaldt skuffede forventninger er taget af bordet, fordi den nye justitsminister ikke ser noget behov for loven. Hermed er hun helt på linje med bankerne, der har bekæmpet forslaget med næb og kløer. Det vækker harme i Forbrugerrådet: »Der er et behov, hvilket man blandt andet kan se ud fra de hyppigt forekommende klager til Pengeinstitutankenævnet om fejl i boligberegninger. Så vi vil arbejde videre på sagen«, siger Mette Frøland, jurist i Forbrugerrådet. I Pengeinstitutankenævnets årsberetning for 2001 har formanden, højesteretsdommer Peter Blok, sat fokus på problemet. Han påpeger, at der i de seneste tre år er afsagt 18 kendelser om fejl i boligberegninger, lige så mange som i de foregående ti år tilsammen. Selv om flere af sagerne viser åbenlyse fejl fra bankens side - for eksempel ved at regne værdien af fri bil og telefon som en indtægt - har ingen af klagerne fået medhold i deres krav om godtgørelse for, at privatøkonomien efter boligkøbet er ringere, end de var blevet stillet i udsigt af banken. Kun erstatning ved tab Begrundelsen er, dels at dansk lov i dag ikke giver mulighed for erstatning, medmindre der er lidt et økonomisk tab. Dels at kunderne i øvrigt selv har ansvaret for at tjekke oplysningerne i bankens beregning. »Det er også et af problemerne«, mener Mette Frøland fra Forbrugerrådet. »Bankerne markedsfører sig på at være tryghedsskabende - de lægger op til, at de klarer det hele, og at kunden ikke behøver gøre ret meget selv«. Henrik Høpner, formand for Danske Boligadvokater, er enig i, at når en professionel tager penge for rådgivning - hvilket banken indirekte gør i form af gebyrer og rentemarginal - så skal han også have ansvaret. Han beklager derfor ministerens afvisning af lovforslaget: »Det er ærgerligt, at forbrugerne mister muligheden for kompensation, når de har fulgt et råd i tillid til en professionel aktør som en bank. Man må kunne stole på produktet, ellers er der ingen grund til at få det lavet«, påpeger Henrik Høpner. Må skelne mellem god og ond tro Han er ikke bange for amerikanske tilstande, hvor bankkunderne vil spille på at få et dårligt råd for at få erstatning - et skrækscenarie, som bankerne har stillet op. »Det er klart, at man må skelne mellem god og ond tro. Hvis kunden selv har givet forkerte oplysninger til beregningen, må han hænge på den. Men hvis banken laver forkerte skatteudregninger, eller glemmer at kalkulere med udgifterne til et lån - ting, som er svære at gennemskue for forbrugeren, især når han får en beregning på mange sider i hånden - så er det rimeligt med en godtgørelse«, understreger Henrik Høpner. Det var ikke muligt at træffe justitsministeren for en kommentar.