Medlemmerne af bestyrelserne i 18 af de største danske børsnoterede virksomheder har oplevet en gevaldig stigning i deres bestyrelseshonorarer. I gennemsnit steg vederlaget for at have sæde i en bestyrelse med 32 procent fra 2000 til 2001. En gennemgang af regnskaber fra de 18 virksomheder viser, at de tilsammen udbetalte 43,6 millioner kroner i honorar til deres bestyrelsesmedlemmer i 2000. Det tal var kravlet op på 57,5 millioner kroner i kriseåret 2001 - altså en stigning på 13,9 millioner kroner eller 32 procent. 'Støder idéen om lighed' Til sammenligning er de 825.000 offentligt ansatte i stat, amt og kommuner ved de igangværende overenskomstforhandlinger blevet tilbudt lønstigninger over de næste tre år på små 6 procent. »Det kan se voldsomt ud med så store hop i bestyrelseshonorarerne og støde på vores idé om lighed«, siger forskningsprofessor Per Nicolai Bukh fra Handelshøjskolen i Århus. God grund til stigninger Han understreger dog, at der er god grund til de markante lønstigninger til bestyrelsesmedlemmer. »Bestyrelsesarbejdet er langt mere krævende i dag end tidligere. Der stilles i lyset af for eksempel Nordisk Fjer-sagen og kartelsagerne langt større krav til bestyrelsesmedlemmer. Det er ikke længere Korsbæk Bank, hvor byens spidser sad i bestyrelsen. Udviklingen i bestyrelseshonorarer skal ses over lang tid. I Danmark er niveauet blot ved at nærme sig det internationale niveau«, siger Per Nicolai Bukh. Store forskelle Der er stor forskel på stigningen i udbetalingen af bestyrelseshonorarer. I Danske Bank steg udbetalingen fra seks millioner kroner i 2000 til ti millioner sidste år eller 67 procent. Hos vindmøllefabrikken NEG Micon blev der begge år udbetalt en million kroner i vederlag til bestyrelsen.