Det kan være svært at effektivisere de statslige arbejdspladser i det omfang, som regeringen lægger op til med finansloven. Det viser sig nemlig, at effektiviteten i en lang række beslægtede private serviceerhverv er lavere, end de krav til effektivitet, som regeringen nu stiller til de statsansatte. Skal man tage Finansministeriets udmelding om årlige effektiviseringskrav på to procent for pålydende, kan det i princippet betyde, at de statsansatte skal løbe hurtigere end i mange private serviceerhverv - f.eks. bogførere, revisorer, advokater, rådgivende ingeniører, bankansatte og forsikringsfolk. Det viser Danmarks Statistiks tal for produktivitetsudviklingen i de sidste ni år. Effektiviseringskravet er lagt ud som en samlet beskæring af løn- og driftsrammerne på fire mia. kr., svarende til i alt ni procent de næste fire år. Men det vil være vanskeligt at kontrollere, om effektiviseringen virkelig er gennemført, eller om det bare er endt i serviceforringelser, vurderer en række økonomiske eksperter og erhvervsfolk. Kontrol umulig En af skeptikerne er økonomisk vismand og økonomiprofessor Søren Bo Nielsen. »Umiddelbart vil jeg mene, der er en række forskellige funktioner i staten, som ikke kan effektiviseres på samme måde som i en industriel produktion. Derfor kan det måske ende med længere sagsbehandlingstider eller lavere kvalitet i den statslige service. Men regeringen sidder her godt i sadlen, når man senere vil påstå, at man har effektiviseret, for det er umuligt at kontrollere«, siger Søren Bo Nielsen med henvisning til, at der ikke findes brugbare officielle tal på området. Professor Niels Chr. Petersen fra Syddansk Universitet har udviklet metoder til at måle den offentlige produktivitet. Han siger, det altid vil være et slag på tasken, når man vurderer effektiviteten i den offentlige sektor. »Men jeg føler mig overbevist om, at man kan hente noget, men om det er 2 eller 5 procent eller noget helt tredje, ved jeg ikke. Halvdelen af øvelsen må gå ud på at få opbygget nogle informationssystemer, så man rent faktisk kan måle det«, siger Niels Chr. Petersen. Nødvendig aflastning I bankerne går ca. 60 procent af udgifterne til lønomkostninger, og dermed nærmer banksektoren sig den samme omkostningssammensætning som i den offentlige sektor. Bankernes produktivitet har i det meste af 1990'erne være meget lav, men bankerne er i fuld gang med at effektivisere. I storbanken Nordea sker der ved, at man år efter år udstikker en uændret omkostningsramme, en fremgangsmåde, som umiddelbart minder om den, staten nu tager i brug. Men en af pointerne er ifølge bankdirektør Peter Schütze fra Nordea, at alle chefer og medarbejdere skal være indstillet på det, hvis det skal kaste noget af sig. »Vi kan ikke bare sige, at medarbejderne skal løbe stærkere og stærkere. Effektivisering skal også betyde en aflastning for medarbejderne«, siger Peter Schütze. I Nordea opnås aflastningen ved dels at automatisere ved hjælp af store it- investeringer, dels ved at centralisere bestemte arbejdsopgaver, som kun sjældent udføres i de enkelte filialer. Ny teknologi Knud Nielsen, der er partner i KPMG Consulting, har været med i mange effektiviseringsprojekter i den offentlige sektor. Han siger, det kan være et godt udgangspunkt at opstille et effektiviseringskrav på to procent årligt. Men det er også en grov metode, som kan være urimeligt over for dele af den statslige administration. Han vurderer, at der kan hentes noget ved at indføre ny teknologi, jævnfør statens planer om at digitalisere store dele af sagsbehandlingen. Men ofte fordufter effektiviseringsgevinsten. »Vi ser ofte, at man får nye muligheder ved at indføre ny teknologi og derfor begynder at udvide sin service. Når det sker, så får man ikke realiseret de besparelser, som egentlig var målet med at indføre den nye teknologi«, siger Knud Nielsen.