Et kuld af tandløse vagthunde. Det er i værste fald, hvad de danske forbrugere står tilbage med til at passe på deres interesser over for erhvervslivet. Regeringen har strammet forbrugervagthundenes pighalsbånd økonomisk ved at beskære de penge, der går til forbrugernes talerør og beskyttere. En rundringning til de statslige organer og græsrødder, der kæmper forbrugernes sag, viser, at de alle er hårdt ramt af besparelse. Mindre kontrol med virksomheder, der danner karteller og i smug laver aftaler, så de selv kan bestemme, hvad de vil tage for varerne. Væsentlig mindre styr på banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Mindre forbrugerindflydelse, når nye love og regler strikkes sammen. Og færre græsrodsfolk, der holder øje med, om der kommer ulovlige eller underlødige varer på hylderne. Det er udviklingen for forbrugerne efter, at regeringen har smækket pengekassen i over for organisationer, der i høj grad lever af offentlige bevillinger. Det på trods af, at regeringen i sit regeringsgrundlag skriver, at den i hvert fald på EU-niveau vil arbejde for bedre forbrugerbeskyttelse. I Forbrugerrådet bliver pengene fra staten gradvist nedtrappet frem til 2005. Og allerede nu er fire stillinger skåret væk, hvilket svarer til 10 procent af rådets aktivitetsniveau. Det har blandt andet betydet, at miljøområdet stort set er prioriteret helt væk. Samtidig dropper Forbrugerrådet omtrent hver tredje af de udvalg, hvor de sidder med om bordet. Og det bryder rådets nye direktør Rasmus Kjeldahl sig ikke om. »En af de ting, som man kan forvente at få for sine skattepenge, er, at man bliver repræsenteret, der hvor beslutningerne træffes. Vi sidder på vegne af alle danske forbrugere med i en række udvalg og har faktisk i kraft af vores ekspertise stor indflydelse på, hvordan mange regler og love skrues sammen«, siger han Ræven vogter høns Et andet område, som Forbrugerrådet også trapper ned på, er kontrollen med banker og forsikringsselskaber, der også beskæres med en tredjedel for at få budgetterne til at holde. Det svækker rådets kontrol med, hvilke gebyrer kunderne bliver pålagt. Politiken beskrev forleden, hvordan et nyt lovforslag, vil fratage Forbrugerombudsmanden muligheden for at holde snor i banker og forsikringsselskaber. »De nye regler udelukker forbrugerne og lader ræven vogte høns«. Sådan beskriver marketingdirektør i Fair Forsikring Michael Jungsvig situationen med de svækkede forbrugerorganisationer. »De eneste to institutioner, der for alvor har forbrugerpolitisk magt til at udfordre forsikringsbranchens måde at forvalte forbrugernes interesser, er ved at blive sat ud af spillet. Det er stærkt bekymrende«, siger han. Forbrugervejledning forringes Også den direkte forbrugervejledning bliver forringet. I det statslige Forbrugerinformationen betyder besparelserne, at der er færre, der skal forvente at få svar på deres spørgsmål, mener direktøren Christine Antorini. »Sidste år kom 74.000 forbrugere igennem på telefonen, og det dobbelte kom ikke igennem. Vores Hotline bliver beskåret, selvom der er et enormt behov for forbrugerrådgivning. I dag venter de godt en halv time i røret, inden de kan komme til, og jeg ved ikke, hvor længe de kommer til at vente efter nedskæringerne«, siger Christine Antorini. Også en stor del af forskningen i sundhed og ernæring bliver ramt. Altså den kilde, der skal skaffe ny viden om den mad, forbrugerne køber fra butikshylderne. Mister millioner Institut for fødevareundersøgelser og Ernæring mister 7,5 millioner ud af et budget på 88 millioner kroner. Chefen Hans Peter Jensen mener, at det svækker instituttets arbejde. »Der vil blive områder, som vi ikke i fremtiden kan varetage i samme tempo og omfang. Om det vil betyde, at forbrugerne bliver ringere stillet, er svært at svare på, men politikerne må jo se i øjnene, at de ikke kan få det samme for færre penge«. V: Ingen konflikt Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Men Sven Buhrkall, ordfører for regeringspartneren Venstre, siger: »Jeg ser ikke nogen konflikt mellem, at der bliver skåret ned og så at varetage forbrugernes interesser«. Han mener ikke, at nedskæringerne tegner andet billede end en politisk prioritering fra regeringen, der har vægtet hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne, de ældre og ventelisterne højere. »Man kan sagtens styrke forbrugerne på en masse andre måder«, siger Sven Buhrkall.