Dankortet er rykket et skridt nærmere fri konkurrence fra andre betalingskort samt et gebyr ved brug i en forretning, efter Konkurrencerådet har godkendt vedtægter og aktionæroverenskomst for selskabet Dankort A/S. I øjeblikket er det ikke tilladt at opkræve gebyr af forretningerne, når kunderne betaler med Dankort. Reel konkurrence Gebyrerne forudsætter en ændring af betalingsmiddellovens paragraf 14, og for at gøre det kræver Folketinget, at der er reel konkurrence på betalingskortmarkedet. Etableringen af Dankort A/S peger i den retning, fordi selskabet har trukket nogle opgaver og aktiver ud af PBS Holding A/S. Det betyder, at det ikke er den samme virksomhed, der både udsteder og sætter reglerne for Dankort, og som samtidig sørger for de nødvendige dataprocesser. Dermed er der åbnet for konkurrence til PBS. Godkendes af Konkurrencerådet En forudsætning var også, at Dankort A/S skulle godkendes af Konkurrencerådet, som konkluderer, at vedtægterne og aktionæroverenskomsten ikke indeholder bestemmelser, der begrænser konkurrencen. Nu skal det blot afklares, om de nye dankortterminaler, som PBS har fået udviklet, kan kommunikere med andre end PBS og pengeinstitutterne. Det vil betyde, at den enkelte forretning får mulighed for at vælge andre leverandører af betalingsindløsning end PBS og pengeinstitutterne. Om denne forudsætning er opfyldt, vil Konkurrencestyrelsen vurdere i en rapport, som offentliggøres i foråret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Lærke Malmbak