Enrons glastårn var et korthus

Lyt til artiklen

Enrons imponerende hovedkontor på Smith Street nummer 1.400 i Houstons centrum er et reflekterende glastårn på 50 etager og vartegn for den texanske by. Den amerikanske energigigants dramatiske konkurs i december afslørede imidlertid, at glastårnet var et korthus. Bag tårnet går en overdækket gangbro over til parkeringshuset på hjørnet af Andrews- og Shaw-gaderne. De ansatte skulle hverken få sved på panden på grund af solen eller blive våde af regnen, når de gik over broen for at køre hjem efter en lang arbejdsdag. 'Sukkenes Bro' 3. december blev gangbroen omdøbt til 'Sukkenes Bro'. Flertallet af de 4.500 fyrede gik den tunge vej en sidste gang for at køre hjem og fortælle den triste nyhed til deres familier. Pamela House Lovett kan se det alt sammen fra sit kontor på 7. sal i nabobygningen Two Allen Center. Forventer vækst Alligevel er lederen af den økonomiske udviklingsafdeling i erhvervsorganisationen Greater Houston Partnership optimist på byens og dens erhvervslivs vegne: »På trods af krisen i Enron og efterveerne i eksempelvis flyindustrien efter terrorangrebet 11. september forventer vi en øget økonomisk vækst i Houston i år. Det vil give sig udslag i 15.000 nye job - også når fyringerne i Enron er medregnet. Det var trods alt kun 1/3 af 1 procent af arbejdsstyrken, som mistede deres job 3. december. Arbejdsløsheden er 4,4 procent i Houston, og det anses af mange statistikere og økonomer som lig nul«, siger Lovett. Forretningsmekka Greater Houston Partnership har 2.000 medlemmer, hvis virksomheder sidder på en fjerdedel af Houstons arbejdsstyrke. 137 af byens mest indflydelsesrige direktører er medlemmer. Lovetts job er at overbevise store virksomheder om, at Houston er en erhvervsvenlig by, og at de bør slå sig ned i det sydlige Texas' forretningsmekka. Blot en parentes Enron er blot en ubehagelig parentes i den uendelige jagt på guld og rigdom. »Enron var et førende firma i Houston, men dog kun én virksomhed ud af 80.000. I øjeblikket fremstilles det, som om der kun var ét selskab i byen. Jo, Enron var ganske rigtigt nummer syv på Forbes' (økonomisk magasin, red.) liste over de største amerikanske virksomheder, men der må være balance i tingene, og der er altså mange andre energifirmaer i Houston«. Fyrede - et aktiv »De fyrede hos Enron var initiativrige mennesker, som man ikke kan holde nede, og mange af dem har enten fundet nyt arbejde eller har startet egne virksomheder. Andre firmaer betragter de højtuddannede fyrede som et stort aktiv. Desuden er der meget mere kontorplads i Houston nu efter Enrons nedtur«. Lovett er overbevist om, at Enron kun vil betyde få ridser i Houstons image som en erhvervsvenlig by. Her tæller forbindelser og familier ikke. Det er ligegyldigt, om man er tredje generation eller nytilflytter. Hun afviser blankt, at Houston er et sted, hvor man ser stort på loven, når det gælder det grønne guld i form af dollarsedler. »Vi har et åbent, moralsk og hårdtarbejdende erhvervsliv. Vi høster frugterne af det hårde arbejde, og folk er ærlige og overholder loven. Erhvervslivet har et særdeles godt samarbejde med lokalpolitikerne til fælles gavn og fremgang for byen. Forretningsfolkene føler sig ikke højt hævet over loven. Det er ikke Det Vilde Vesten det her«, fastslår Lovett. Usund luft De få kritiske røster i Houston siger, at samarbejdet mellem lokalpolitikerne og erhvervslivet er så tæt, at det er Greater Houston Partnership, som sætter byrådets dagsorden. Det vil Lovett slet ikke høre tale om, men hun pointerer dog, at der er et særdeles godt samarbejde mellem byrødder og matadorer. Også »selv om politikerne jo kun er der en kort tid. De er på valg hvert andet år og kan maksimalt sidde i byrådet i seks år«, mens forretningsfolkene altid har været på magtens tinde og altid vil være der. Kun et lille hak i tuden til præsident George W. Bushs demokratiske modstander, Al Gore, ved valget i 2000 kan det blive til. Stereotypt billede »Medierne maler med en alt for bred pensel, når det gælder kritikken af os. Under præsidentvalgkampen satte Gore og miljøorganisationerne ind med en voldsom kampagne og beskyldte os for at svine Texas til. Annoncerne blev kun offentliggjort uden for Texas, men skulle sværte både os og Bush til«. Houston er en af USA's mest forurenede byer, men Lovett afviser blankt, at det lokale erhvervsliv ikke gør sit til at forbedre Houstons miljø: »Vi har et godt samarbejde med diverse miljøudvalg om for eksempel at skaffe renere luft, hvilket er i alles interesse. Der er intet hold i, hvad miljøaktivisterne siger. På flere områder arbejder vi endog sammen med de grønne«. Det nye USA I 1980'erne oplevede Houston en værre krise end Enronskandalen. Dengang mistede byen en kvart million arbejdspladser inden for olieindustrien og ejendomsspekulation. »Der er en stor forskel på 1980'erne og nu. Der er ikke tale om en gentagelse. I 1980'erne var energiindustrien, bankerne og ejendomssektoren så tæt forbundne, at da der skete et fald i energipriserne, så oplevede vi den største krise siden depressionen«. »Den risiko er der ikke i dag. I 1981 var 86 procent af arbejdsstyrken ansat i eller afhængig af energisektoren. I 2001 var det lidt under halvdelen, som arbejdede inden for energi. Vor økonomi udgør en langt større vifte i dag. Lad mig også lige tilføje, at vi genvandt alle de tabte job fra dengang«. »Desuden har Houston en stor fordel, fordi vi har en multikulturel arbejdsstyrke, som afspejler virksomhedernes internationale kunder. Vi er det nye USA om nogle år, og så er vores arbejdsstyrke ung med en gennemsnitsalder på 32,1 år«. Aktive Ken Den afgåede direktør og bestyrelsesformand for Enron, Kenneth Lay, var i 1994 formand for Greater Houston Partnership - man kan kun sidde på posten i et år og ikke genvælges. Som tidligere bestyrelsesformand er han dog selvskreven til at sidde i bestyrelsen for erhvervsorganisationen i mange år fremover, men ellers er Pamela Lovett ikke meget for at udtale sig om sit syn på den fratrådte erhvervsleder: »Ken og Enron har investeret mange penge i vores organisation. Jeg kender ham kun som medlem af vores bestyrelse, og der har han altid været særdeles kompetent, professionel og meget aktiv. Ken tog masser af initiativer. Mere ønsker jeg ikke at sige«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her