Virksomheder scorer en skjult gevinst på at give medarbejderne ret til at købe aktier til favørpris. Nye tal fra it-fagforeningen Prosa viser, at medarbejdere med aktieoptioner i gennemsnit har 10 timers overarbejde om ugen - uden, at de af den grund får flere penge på lønkontoen. Prosas endnu ikke offentliggjorte lønstatistik for 2001, viser de nyeste tendenser for brugen af aktieoptioner blandt it-fagforeningens medlemmer. Tallene viser, at godt 14 procent af Prosas medlemmer har aktieoptioner. 23 procent har fået tilbudt aktieoptioner, men godt halvdelen har sagt nej tak. Og det kan formanden for Prosa, Henrik Kroos, godt forstå. »Deres aktieoptioner er betaling for overarbejde. De 10 timer ekstra om ugen svarer til, at de arbejder en ekstra uge om måneden«, siger Henrik Kroos. Optioner er en slags lotto-løn Prosa-formanden betegner aktieoptioner som en form for lotto-løn. Der er ingen garanti for, at medarbejderne får noget ud af det, hvis aktiekursen falder. Han understreger dog, at Prosa ikke er modstander af, at medarbejderne får aktieoptioner. Men det må ikke gå ud over de andre arbejdsvilkår. »Det er typisk de medarbejdere, der ligger i midten af lønskalaen på omkring de 30.000 kr. om måneden, der får optioner. Det er lidt overraskende for mig, at det ikke fortrinsvis drejer sig om de højtlønnede«, siger Henrik Kroos. It er anderledes branche Både han og Søren Skibsted Eriksen, der er medlem af forbundsledelsen i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) mener, at it-branchen er anderledes end resten af dansk erhvervsliv. »I hovedsagen er det it-branchen, der excellerer i optioner, men der kommer flere og flere virksomheder, der tilbyder deres ansatte det«, siger Søren Skibsted Eriksen. 18 af de 20 største danske virksomheder på Københavns Fondsbørs uddeler aktieoptioner til medarbejderne. Novozymes og it-virksomheden Navision giver aktieoptioner til alle medarbejdere, mens resten holder aktieoptionerne inden for en snæver gruppe af topfolk som direktører og andre nøglemedarbejdere. Skarp kontrast Tallene for de største børsnoterede virksomheder står i skarp kontrast til resten af dansk erhvervsliv, hvor de seneste tal fra Dansk Industri (DI) viser, at kun hver sjette virksomhed forventer at give deres medarbejdere aktieoptioner inden år 2003. Ifølge DI's overenskomstchef, Anne Windfeldt Trolle, er årsagen, at mange virksomheder er usikre på, hvilke regler der gælder for aktieoptionerne. De har valgt at vente på udfaldet af en højesteretssag om optioner. Hun understreger, at DI mener, at det skal være frit for virksomhederne at aftale ordningerne med deres medarbejdere. Over for den holdning står fagforeningerne - blandt andre Prosa og IDA. De mener, at aktieoptioner er en del af medarbejdernes løn, som de ikke kan miste, hvis de bliver fyret eller skifter job. »Systemerne i det danske arbejdsmarked har slet ikke været parat til disse nye amerikansk inspirerede lønformer, hvor man fokuserer på det individuelle i stedet for det kollektive«, siger Henrik Kroos.