Nedturen har været total for chefen for den konkursramte amerikanske energi-gigant Enron, og onsdag aften valgte administrerende direktør og bestyrelsesformand Kenneth Lay at træde tilbage efter pres fra kreditorerne. Lay fortsætter dog i bestyrelsen. Lay er i dag langt fra tidligere tiders indflydelse, da han var en af præsident George W. Bushs bedste venner. Præsidenten, som har en forkærlighed for kælenavne, kaldte Lay for »Kenny Boy«. Bush havde god grund til at holde af Lay, for han er den enkeltperson, som har ydet de største pengebidrag til Bushs valgkampe. Præsidenten har nu travlt med at tage afstand fra både Lay og Enron. Tirsdag gav Bush udtryk for vrede over, at Enron har ført både sine ansatte og investorer bag lyset. En af de investorer, som mistede penge, er Bushs egen svigermor, Jenna Welch. Svigermor må vinke farvel til 70.000 kroner efter et fejlslagent aktiekøb. Den 59-årige Lay skriver i en erklæring, at han er trådt tilbage »i samarbejde« med den kreditorkomite, som retten har udpeget. Han ønsker, at den virksomhed, han har ledet siden 1986, overlever. Derfor er det nødvendigt, at Enron har en chef, som 100 procent kan koncentrere sig om at lede virksomheden. Amerikanske medier er dog enige om, at Lay er blevet tvunget til at forlade sine poster. God investering Torsdag startede høringerne i Kongressen, som skal kortlægge, hvad der gik galt i Enron, og hvordan virksomheden i så lang tid kunne skjule, at det stod galt til. Høringen koncentrerer sig om revisionsfirmaet Arthur Andersens påståede ødelæggelse af vigtige dokumenter. Kongrespanelet ledes af det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Jim Greenwood og udviklede sig til det sædvanlige cirkus, hvor mediernes interesse er stor, og alle forsøger at påkalde sig opmærksomhed. Amerikanske lobbyeksperter siger, at det nu vil vise sig, om Enron fortsat får noget for alle de penge, som virksomheden i årenes løb har investeret i USA's politikere. Mange af de politikere, som skal forsøge at komme til bunds i sagen, har selv modtaget penge fra Enron. Og det gælder begge partier. Den demokratiske vicepræsidentkandidat fra valget i 2000 og mulig demokratisk præsidentkandidat om to år, Joe Lieberman, skal være med til at undersøge, hvad der skete i Enron og stille forslag om, hvordan forbundsregeringen kan forhindre lignende erhvervsskandaler i fremtiden. Lieberman har selv modtaget penge fra Enron siden 1994. Lovgivning gavnede Enron Lobbyeksperter fastslår, at Enrons pengebidrag til politikere ikke har været nogen dårlig investering som mange af virksomhedens andre tvivlsomme forsøg på at tjene penge. Politikere i Kongressen indrettede lovgivningen på energimarkedet, så den kom Enron til gode, og virksomheden kunne udkonkurrere sine rivaler. På trods af myndighedernes undersøgelser forsøger Enron tilsyneladende at slette spor efter eventuelle kriminelle handlinger. Så sent som i sidste uge kørte makuleringsmaskinerne lystigt, siger den tidligere internationale investeringsdirektør, Maureen Castaneda. Inden sin fyring i midten af januar tog Castaneda en kasse med makulerede dokumenter med hjem. Flere af papirerne er stemplet fortroligt og omhandler tilsyneladende Enrons forsøg på at skjule sin gæld.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























