Regeringen afviser blankt Socialdemokratiets tanke om at ændre det omstridte efterlønsforlig fra 1998 og igen gøre det obligatorisk for alle at betale efterlønsbidrag sammen med arbejdsløshedsforsikringen. Ideen er dukket op på ny, fordi nye tal viser, at mange unge vælger efterlønsordningen fra. »Vi er imod at gøre bidraget obligatorisk. Vi er tilfredse med efterlønsordningen, og vi kan se, at den begynder at give det tilsigtede resultat, så flere udskyder deres udtræden fra arbejdsmarkedet«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Nye tal fra Arbejdsdirektoratet viser, at antallet af tilmeldte til efterlønsordningen er faldet med 64.000 på to år. De unge melder fra Samtidig kan SiD's a-kasse konstatere, at 19 procent af medlemmerne mellem 35 og 39 år har meldt fra og dermed afskrevet sig muligheden for senere at gå på efterløn. Men beskæftigelsesministeren mener, at netop politisk flirten med ændringer kan få flere unge til at droppe at melde sig til efterlønsordningen. »Vi opnår kun tillid til, at de ting, som folk skal basere deres alderdom på, står på et fast grundlag, hvis politikerne holder fingrene væk fra at lave idelige ændringer«, siger Claus Hjort Frederiksen. »Når vi kan se, at de unge mennesker ikke vil tegne den forsikring, så er det efter min mening netop fordi, at man ikke tror på, at politikerne vil holde deres løfter om, at de får noget for deres indbetaling til sin tid. Men jeg kan sige, at det ligger helt fast for regeringen, at ordningen skal bestå, og folk skal kunne se, at et løfte er et løfte«, siger han. Startskud til krise Efterlønsaftalen mellem den daværende S, R og CD-regering og Venstre og de konservative blev i efteråret 1998 startskuddet til Socialdemokratiets voldsomme vælgerkrise og eksstatsminister Poul Nyrup Rasmussens problemer med troværdigheden. Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen har hele tiden ment, at det var en fejl den gang at dele a-kassekontingentet, så det er muligt at fravælge efterlønsbidraget på omkring 350 kr. om måneden før skat. »Ved at splitte det op tvinger vi folk til at tage stilling på et tidspunkt, hvor de er i fuld gang med at bygge familie og nok har svært ved at forholde sig til alderdommen«, siger Bjarne Laustsen. For at få efterløn skal man betale bidrag i 25 år ud af de sidste 30 år, før man fylder 60 år. Sidste frist for at tilmelde sig er altså ved 35 år. Der sker automatisk tilmelding ved 30 år for at sikre, at man kan holde pause med indbetalingerne under f.eks. en barselsorlov. Men stadig flere melder sig straks ud igen og vender ikke tilbage til ordningen ved de 35 år. Bør være obligatorisk Derfor mener Laustsen, at bidraget igen bør være obligatorisk for alle i a-kasse. »På den måde undgår vi, at nogle misser muligheden ved en fejl og genskaber samtidig solidariteten i systemet. Mange betaler jo også til a- kassen hele livet uden nogen sinde at få brug for det«, siger han. Social skævhed Bjarne Laustsen finder det forkert, at lønmodtagere i de mest attraktive og fysisk mindst opslidende og ofte også mere vellønnede job kan lade være med at betale til ordningen. Mens lønmodtagere med størst risiko for nedslidning og typisk lav løn skal betale for at få efterløn. »Det element blev overset i 1998. Mange gik galt i klassekampen, da de hæftede sig så meget ved modregning af pensionsopsparing«, siger Laustsen med klar adresse til SiD. Bjarne Laustsen vil have forslaget med, når forligspartierne inden længe skal drøfte mere fleksible regler for små selvstændige, når den ene ægtefælle vil på efterløn. Regler for modregning Samtidig skal partierne også drøfte reglerne for modregning, når en efterlønner arbejder. I valgkampen lovede både Nyrup og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under en tv-duel SF-formand Holger K. Nielsen at se positivt på at gøre det økonomisk mere attraktivt at arbejde ved siden af efterlønnen. For at holde efterlønspartierne fast på løftet har SF fremsat et beslutningsforslag i Folketinget. Det vil hverken Socialdemokratiet eller regeringen støtte. Men temaet vil indgå, når et regeringsudvalg i de kommende måneder skal udarbejde handlingsplanen 'Flere i arbejde'. »Problemet er jo ikke specifikt for efterlønsmodtagere, og jeg mener sådan set, at de gældende modregningsregler skal bevares«, siger Claus Hjort Frederiksen.